FraMitStudenterOgTeaterLiv

244

drog jeg af Sted til Studentermødet — det var jo en

Overgang!

Ved Ankomsten til Stockholm modtoges vi — Du og

jeg — af vor daværende (danske) Generalkonsul David-

son, hvis Gæster vi skulde være, og han beklagede, at

vi ikke kunde bo i hans Hjem, da han laa paa Landet,

men bad os „tage til Takke“ paa „Grand Hotel“ , hvor

vi fik en stor Salon og et rummeligt Soveværelse, saa vi

boede som Prinser. Du viste mig den Ære at drikke

Dus med mig — hvad jeg naturligvis ikke blot var glad

over, men ogsaa meget stolt af — og da vi nu var rystede

sammen, sagde jeg: „Jeg maa have et koldt Bad!“ hvor

til Du sagde: „Og jeg vil have et varmt, men det maa

vi kunne faa her i Hotellet!“ Du tog Affære, og, ganske

rigtigt, nede i Hotellets Kælderetage var der en meget

fin Badeindretning med forskellige Baase med Gardiner

for. Et yngre kvindeligt Væsen viste os derind, og i min

Uskyldighed troede jeg naturligvis, at hun havde trukket

sig tilbage, men da jeg var færdig til at gaa ud og faa

min kolde Douche, opdagede jeg, at Ungmøen holdt Vagt

udenfor min Baas. Saa siger jeg over Skillerummet ind

til dig: „Zinck! Hun er derude endnu, vil Du ikke sige

til hende, at hun skal gaa!“ Jo, Du var meget villig og stikker

Hovedetud mellem Gardinerne og siger: „Ja,Tak,Mamsell,

nu kan De godt gaa, nu kan vi klare os selv!“ , men hun, der

rimeligvis ikke havde forstaaet et Ord af,

sagde,

svarede blot med den ikke ukendte svenske Talemaade:

„Ja—ha!“ og forblev paa sin Post som en brav Soldat.

— „Du kan lige saa godt springe i det, som krybe i det,

Sophus,“ sagde Du, „saa staar jeg imens og griner af

D ig!“ Og det gjorde Du saamænd ogsaa troligt, for da

jeg som en bly Yngling traadte ud til den ventende Donna