256 / 320
245
in puris naturalibus,
saa jeg Dit
i
høj Grad oplivende
Satyransigt stikke ud mellem Gardinerne og nikke op
muntrende til mig. „Frisk Mod, Antonius!“ raabte Du,
og da Badepigen gav mig min Douche paa den ret ejen
dommelige Maade, at hun som en anden Straalemester
„spulede“ mig af med Vand fra en Slange, trøstede Du
mig med Tilraabet: „Det skal Du ikke bryde Dig om,
det er svensk Skik!“ Omsider var jeg da færdig og slap
ind
i
mit Aflukke, og nu var det jo min Tur at nyde
Situationen. Du traadte ud — scenevant som altid —
men jeg havde den Fornøjelse at se Pigebarnet hjælpe
Dig op i Badekarret som et andet Pattebarn, og da hun
derefter begyndte at skruppe Dig af, og du, maaske ved
en lidt for ublid Berøring, udbrød: „Hej, De maa sgu
ikke fingerere ved de udstillede Kunstgenstande, lille
Mamsell!“ , saa var det min Tur at sige: „Det skal Du
ikke bryde Dig om, Zinck, det er svensk Skik!“ — Ja,
saadan gik vi i Vandet sammen i Stockholm. Siden er
jeg gaaet mange Gange i Vandet, men aldrig med Dig.
Men vil Du nu, baade naar du fortæller Historien og
ellers, huske, at jeg er
Din hengivne
S o p h u s B aud itz.
Mødet afsluttedes med 2 storartet arrangerede
Fester: d. 8de hos Kong Oscar paa Drottningholm
og d. 9de paa Hasselbacken. Ved førstnævnte Lej
lighed bød Grev Hamilton, som Universitetets Kans
ler paa Kongens Vegne os Velkommen. En konge
lig Souper var anrettet i 6 Sale, hvor de nordiske
Kongers Skaal blev drukket med Begejstring, og Taler
afvekslede med Sange. Om Aftenen var der Festforestil-