FraMitStudenterOgTeaterLiv

1 6

i Nøddebo, Rosings i Fredensborg, medens Strand

vejen endnu var et

Terra incognita.

Fader var som flere af hans Venner og Kunst

fæller (saaledes Du Puy) bleven Medlem af det 1801

oprettede Livjægerkorps og deltog 1807 i de Udfald,

Korpset gjorde fra den indesluttede By i Classens

Flave. Han var i sin Tid et virksomt Medlem i

Bo

raps Selskab, Kæden, Rekreationen

og flere andre

Selskaber; det var i Klublivets gyldne Dage.

Rosenkilde var en af Faders ældste og nærmeste

Venner. Fian boede med sin Børneflok og sin gamle

Svigermoder Mad. Christensen i en gammel Gaard i

Adelgade ligeoverfor Prinsensgade. Hans Kone Ma

ren var ravjysk ligesom Bedstemoderen, der var

fulgt med de Unge fra Aarhus; jeg har faaet mangen

Pris Tobak af hendes Snustobaksdaase. Rosenkilde,

der nærede stor Hengivenhed for min Bedstefader, be

søgte jevnlig ham og hans gamle Hustru, da de boede

i Gothersgade — Huset staar der endnu — og var

meget liéret med Fader og Onkel Georg. De spillede

af og til L’hombre sammen og hidkaldte da som

Fjerdemand enten Eisen, Syngesufløren ved Teatret,

eller Krøyer, Komponisten til „Muser har Glæden,

Druen kær —“, „De første Prygl, vi i Skolen fik —“,

„Der er et yndigt Land“ o. fl. Sange.

Eisen, der havde taget Studentereksamen, var me

get musikalsk og et vittigt Hoved. Hans Passion var

Ildebrand; naar Vægterne peb og raabte Brand, maatte

han afsted, hvis han da ikke netop sad i Suflørhul-

let, for at se paa ilden. Saaledes traf en Ven ham