31 / 320
21
fæstede sig i min Hukommelse, skønt jeg kun var 3
Aar gammel. Heiberg, Rosenkilde og min Fader ar
rangerede en Forestilling paa det kgl. Teater til Ind
tægt for Roats Efterladte.
Mine Bedsteforældre boede tæt ved i Gothersgade,
og jeg mindes, at jeg ofte spadserede med Bedste
fader i Kongens Have, hvor der i Damegangen stod
en Bænk, som blev kaldet Bedstefaders Bænk, og
hvor den Gamle sad og hvilede sig, medens jeg løb
omkring og legede med
hans bestandige Ledsager,
Hunden „Morian“.En lille Historie fra den Tid
blev jeg mange Aar efter mindet om af Rosenkilde,
da jeg en Aften besøgte ham i Stormgade; det har
været i Slutningen af Halvtredserne. Han fortalte,
at han en Formiddag kom gaaende i Kronprinsesse
gade paa Fortovet langs med Kongens Have og fik
Øje paa mig, sommed vor Tjenestepige stod i et
aabent Vindue i vor Lejlighed. Han opdagede, at jeg
tudskraalede og raabte op til mig, idet han vinkede
med Stokken: „Hvad skal I ha’ til Middag i Dag?“
Hvortil jeg tudende svarede: „Ærter og Flæsk.“ Han
sagde, at han i Betoningen kunde høre, at det ikke
var mine Livretter.
I Foraaret 1829 flyttede mine Forældre fra Kron
prinsessegade uden for Nørreport til et fritliggende
Sted (Nørrebro Nr. 37) paa Hjørnet af Alléen og
„Kærlighedsstien“. Til Lejligheden hørte store Uden
omsbekvemmeligheder og en ret stor Have. Stedet
tilhørte en Tømmerhandler Kellermann, der tillige
ejede en stor Tømmerplads paa det ligeoverfor lig