FraMitStudenterOgTeaterLiv

273

Efter en kort Sejlads ankom vi til Kristians-

sand, hvor jeg benyttede det korte Ophold til en

Tur hen paa Kirkegaarden, der til liden Ære for

Byen var i en uhyggelig forsømt Tilstand. Graven

over vore ved Helgoland faldne Søfolk dannede en

hæderlig Undtagelse og stod med sin Granitobelisk

og 12 smykkede Grave som en Oase i Ørkenen. Jeg

fornyede Kransen paa Graven, som var bleven pry

det med 2 senere opstillede Mindesmærker, det ene

fra Korvetten

Heimdals

Besætning, det andet fra

„Danske Brødre“, som overvintrede i Kristiania 1881.

Klokken var 2, da vi lettede og stod ud efter.

Klokken 5 passerede vi Kap Lindesnæs, Klokken 7

Lister Fyr og næste Morgen havde vi Skotland i

Sigte; den paafølgende Dag, den 27de Juni, fik vi et

vældigt Tordenvejr; Skraldene lød som Kanonsalver.

Det va'r ledsaget af en stærk Plaskregn og meget

tæt Taage. Regnbygen havde sat Søen i Bevægelse,

den tog mere og mere til og endte med en lille

Storm. Skibets Slingren og Rullen blev stærkere og

stærkere, saa at „Slingre-Ribberne“ maatte sættes,

paa Spisebordet, et Apparat, som forhindrer Alt, hvad

der staar paa Bordet fra at ryge paa Gulvet eller i

Skødet paa En. Vore Damer holdt sig usynlige, og

Søsygen var paa sit Højeste. Temperaturen sank ned

til 8° R. En vældig Hval morede sig med at løbe

paa Siden af os og sende Vandstraaler til Vejrs.

Jeg gik tidlig til Køjs; jeg laa som i en Rulle,

der kørte frem og tilbage, og samtidig ramlede Alt,

hvad der var i Lukafet lystigt om paa Gulvet; det

Otto Zinck: Erindringer