274
var en livlig Nat. Jeg vovede mig næste Morgen op
paa Kommandobroen, men maatte hurtigst ned igen,
og min Morgenkaffe, som jeg vilde nyde i den fri
Luft, var jeg saa heldig at hælde ned i mit venstre
Frakkeærme. Skibet skød 4 danske Mil i Timen, og
Søerne brød uafbrudt over Dækket. Den næste Dag
stillede Stormen af.
Af Skibe mødte vi kun faa, men Masser af Maager,
Stormsvaler, Delfiner, ikke faa Hvaler og Flyvefisk
og en enkelt Haj. Ved New-Foundlandsbankerne tog
Taagen til, og Termometret sank til 5 Grader R. Om
Aftnen ved Mørkets Frembrud viste der sig Morild
i Vandet, der kunde antage betydelige Dimensioner,
saa at Havet saa ud, som det var oversaaet med Ild
gnister. Et Par Delfiner kom en saadan Aften paa
Siden af os og tog sig i Forbifarten ud som Raketter.
Stjernehimlen viste sig flere Aftner og Nætter i sin
fulde straalende Glans, baade rigere og fyldigere
end hjemme. Vandet havde en ganske ejendommelig,
stærk blaa Farve og var i Golfstrømmen fuld af det
fine, smukke Golfgrønt. Vi prøvede Lodkastning i
Nærheden af Bankerne, men fandt ikke Bund paa
20 Favne.
Endelig nærmede vi os New-York, flere Dampere
passerede os Øst-efter. En af disse havde den græske
Prins Georg om Bord; han var fra det stille Hav
ad Pacifikbanen rejst til New-York og begav sig nu
til Europa. Et stærkt Lysskær i Horisonten viste os
hvor New-York laa, og Kl. 2 kastede vi Anker ved
Karantænehuset.