294 / 320
283
at rejse til Niagara. Det var en Tur paa 410 engelske
Mile, som med 48 Miles Fart i Timen blev tilbage
lagt paa mindre end 12 Timer. Paa Grund af Togets
stærke Fart og de mange Kurver paa Banerne er
alle Jernbanevognene paa særegne Fjedre, som be
virker, at Passagererne ikke let bliver søsyge ved Vog
nenes Rullen og Gyngen. Hver Vogn udgør en stor
elegant udstyret Salon med Fløjlssofaer paa begge
Sider, mellem hvilke en Gang løber fra Vognens
ene Ende til den anden. Kl. 7 om Morgenen kom
vi til Buffalo, en By med 250,000 Indb. og tog der
fra med Omnibus til den Banegaard, hvorfra Togene
afgaar til Niagara. De amerikanske Haver ligger
aabne uden Indhegning paa Siderne, og naar Togene
i mindsket Fart passerer Byerne, maa Folk selv passe
paa; kun ved Tværgaderne staar en Vogter med en
rød Klud i Haanden og varskoer. Efter at være
bleven barberet i en stor Barberstue i Niagara af
en Neger, med en Fluevifter kresende rundt over
mit Hoved, tog jeg i Droske over til Faldene.
Niagara-Faldene overgaar Ens allerdristigste Fore
stillinger og Forventninger. Det er det mest stor-
slaaede og imponerende Naturfænomen, man kan
tænke sig og maa med Rette kaldes „Amerikas Vid
under“. Efter at have besøgt det største Fald, „Heste
skofaldet“, hvor man har en uendelig vid Udsigt
over Ontariesøens spejlklare Flade og ser Vandet
styrte ned de 150 Fod med et Fald paa 2,200 Fods
Bredde, var jeg ved Hængebroen, der fører over
til Kanada, og kørte med Kabel-Tandhjulsbanen, der