300 / 320
289
prins Frederik, vor nuværende Konge. Da Klokken
blev tre. trak jeg mig tilbage for at hvile lidt ud. En
Kres af Venner havde arrangeret en Festmiddag i
Hotel Phønix, som blev Festdagens Clou. Da jeg
sammen med min Datter kom derud Kl. 6, blev vi
modtagne af det samlede Selskab med rnugende
Hurraer. Jeg anslog straks den gemytlige Tone, som
prægede hele Festen, ved ligesom i sin Tid Frederik
VII at hilse de Tilstedeværende med et „Tak Børn!“,
der ogsaa slog stærkt an.
Med min Direktørs Hustru, Fru Dorph-Petersen
til Borddame, marscherede jeg saa i Spidsen for Sel
skabet til „Riberhusmarschens“ Toner ind i den festligt
oplyste og dekorerede Spisesal, hvor et i Hestesko
form dækket Bord stod. Det bugnede af Blomster, og
som noget nyt stod foran hver Kuvert en Figur af
Pap, der forestillede Otto Zincki alle Teatrets muligste
Roller. Det var flere Ark Kustymebilleder, som var
udklippede og klæbede paa Pap, og alle bar de
mit Hoved med Portræt, ogsaa udklippet og klistret
paa Underkroppen; Idéen var morsom og gjorde
fortjent Lykke. Sagfører Ludv. Koch bød Velkom
men, og sagde blandt andet, at Festen blev afholdt
„for at more Zinck, der saa tidt havde moret os“.
Derpaa blev afsunget en Kantate af Oscar Lehmann,
hvori Fru Sigrid Wulf-Scholler udførte Solopartiet.
Recitativet fremsagdes af Direktør Dorph-Petersen,
der som Mindets Genius blandt andet udtalte:
Igennem Porte, mørke og trange,
Igennem skumle Korridorer og Gange
Otto Zinck: Erindringer
19