FraMitStudenterOgTeaterLiv

291

Minder, vi havde fælles, enten Barndomsminder fra

Herlufsholm eller Minder fra senere Tider. Jeg sagde,

at alle mine kære Minder havde lyst op for mig

igennem de 80 Aar, og sluttede med Plougs:

Og naar man først faar Hjem og Hus

Og Embed, Viv og Poder smaa,

Saa kommer en Begejstringsrus

Ej tidt og banker paa.

Brugt er dog ej Glædens hele Skat,

Den i Mindets Sparebank er sat.

Vi kan ta’e op dera’ og derfor købe ind

Friskt Mod og muntert Sind.

Efter flere Taler af Direktør Dorph Petersen,

Generallæge Hj. Laub, Redaktør C. Carstensen og

Oberst Frits Holst blev en anden Kantate af Dr.

Louis Bramson afsunget, hvor Recitativet fremsagdes

af Skuespiller Ring; i dette hed det blandt andet:

Men Du vor kære, gamle Kammerat,

Som vi i Aften glædes ved at „feste“,

Af Minder ejer dog vel nok de bedste,

Blandt os i Hippodromens Staldetat.

Du, som „red til“ de viltre unge Heste,

Da Du var selv en lystig ung Krabat.

Naar C h ie v it z , R e ck e , H o ls t slap løs Pegaserne,

Dit Lunes Piskesmæld fik lettet Haserne.

Alt har Du spillet:

Rasmus

— spillet

Tam

—

Pak

Vagtel

— i

Eventyret Svale,

—

Som

Fik

Du fik ej Lov til megen Tale,

Som

Jeppe

knap en sølle ussel Dram,

Som

Zeus

Du fra Olympens høje Sale,

For ned til Hades — var det mon en Skam,

Fra den Gang Zeus jeg til min Guddom kaared;

Th i mig — som Orpheus’s Frue — Du bedaared.