47 / 320
37
var uniformerede, og der var en Orden og en Disciplin,
som man i min Tid højligen savnede. Pudsigt nok
genfandt jeg paa en Spadseretur mit Navn Otto Zinck
og Aarstal 1836 skaaret i en gammel Bøg for 30
Aar tilbage.
Det v. Westenske Institut, hvori jeg kom fra Her
lufsholm, havde et anset Lærerpersonale i H. G. Bohr,
P. C. Berg og C. Berg, de to sidste Brødre, den
første kaldet „Matematik-Berg“ den anden „Græske-
Berg“, Agerskov Lærer i Dansk o. fl. a.
Efter 5 Aars Fraværelse var jeg atter i Køben
havn og hos mine Forældre paa Nørrebro. Mine
Hovedinteresser var Teater og Musik. Jeg havde
paa Herlufsholm fusket lidt paa Klaver og Violin,
men aldrig paa Violin bragt det videre end til „Kong
Christian stod ved højen Mast“, „Vift stolt paa Ko
dans Bølge“ og et Par andre Nationalmelodier; med
Klaveret gik det bedre. Jeg blev nu Medlem af en
musikalsk Forening, sang med i 4-stemmige Kor
og fik ikke saa sjælden ved Faders musikalske Be
kendtskaber Lejlighed til at høre baade Teater- og
Koncert-Musik. Det var særlig i Fyrrerne, at Vir
tuoser af første Rang besøgte København, hvor Hoffet
med Kong Christian bragte Teater, Musik og Kunst
stærkt paa Mode. Saaledes fik jeg Violinvirtuosen
Prume at høre spille sin „Melankoli“, Ernst sit
„Karneval i Venedig“, Ole Buli sine Fantasier over
norske Folkemelodier, og desuden Listz, Wieniawski
og endelig Sangerinden Jenny Lind som
Norma
og
Regimentets Datter.
Kort sagt noget af det Bedste,