FraMitStudenterOgTeaterLiv

ledes Operaen

Wilhelm Tell,

den første Opera, som

Glæser bragte paa Scenen, og hvori Sangerinden Mad.

Simonsen særlig rev Publikum med ved sin glim

rende Sang; Christian Hansen som Tell gjorde og-

saa megen Lykke.

Jeg mindes ogsaa Fru Heibergs Triumf i

Dina,

var med i Folkesværmen, der efter Forestillingen

spændte Hestene fra hendes Vogn og trak hende

hjem. Samme Aar 1842 saa jeg Kristian Mantzius

debutere som

Erasmus Montanus.

Det var samme

Aar, at Michael Wiehe’s store Talent brød igennem

som Aladdin. Jeg havde set

Aladdin,

da det første

Gang 1839 blev opført til Indtægt for de Storm

skadelidte i Jylland med Ryge som Kejser Soliman,

Mad. Holst som Gulnare, Chr. Foersom som Mustafa,

Jfr. Jørgensen som Morgiane, Nielsen som Nurred-

din og Holst som Aladdin. Ved Stykkets Genop

tagelse 1842 blev Michael Wiehe Aladdin: det var en

Fremstilling fuld af Følelse og Poesi; hans naturlige

og sunde, friske Væsen, og det tungsindige Vanvid

som senere i Rollen griber Aladdin, Vuggesangen ved

Morgianes Grav, var noget af det største og genia-

leste, som var set herhjemme. Publikum jublede,

Kritiken strømmede over med Ros. Michael Wiehe

havde, før han kom til Teatret, gjort Skuespillerinde

Mad. Anna Nielsens Bekendtskab igennem sin Moder,

der var en Datter af Skuespillerinde Mad. Rosing,

og Førstnævntes Veninde. Hun fik en meget stor

Indflydelse paa hele hans kunstneriske Udvikling,

ligesom han fandt et Hjem i hendes Hus. Hun