51 / 320
41
havde faa mere hengivne og beundrende Venner end
Wiehe.
Anna Nielsen var i mine Øjne paa denne Tid
Teatrets genialeste Kunstnerinde. Hun spillede 1845
første Gang en af sine Glansroller: Ellen i
Pak,
hun var i denne Rolle ikke blot den jævne, simple,
gemytlige Nyboderskone, men Rollen blev ved hen
des Geni spillet med den kunstneriske Adel og Skøn
hed, hun som faa forstod at sprede over sine Frem
stillinger.
Jeg mindes — det var i Midten af Trediverne i
Sommermaanederne — at der paa Petolettis Teater
paa Vesterbro, som laa, hvor nu Tivoli er, blev givet
Forestillinger af et tysk Skuespillerselskab under en
Direktør Bornholdt. Denne havde sendt Fader to
Frikort, og jeg fik tidt Lov at benytte det ene. Iblandt
andet saa jeg her Nestroys bekendte Farce
Lum-
pacivagabundus,
hvor navnlig de tre Haandværks-
svende Leim, Zwirn og Pech tiltalte mig. Den sidst
nævnte, Skomageren, blev spillet af en Skuespiller
Zimmermann med et storslaaet og uimodstaaeligt
Lune; han gjorde da ogsaa enorm Lykke. Imellem
Personalet var ogsaa en Tenorist Seest, en Broder
til den i Slesvig By bekendte Madam Esselbach.
Han kom senere til det kgl. Teater, men forsvandt
meget snart.
Sommeren derefter gav et tysk Operaselskab Fore
stillinger paa samme Teater. Et Medlem af dette
Selskab, Berlinerinden Jfr. Pauline Lichtenstein, blev
ligeledes engageret til det kgl. Teater og gjorde ved