55 / 320
45
Gennem 30 Aar passede han Garderoben i Forenin
gen, dog kun om Efteraaret og Vinteren; om Som
meren havde han en Skydebane paa Dyrehavsbak
ken; han stod Model til Bissens
Tapre Landsoldat.
Tilsidst blev han for gammel og svag til at passe
sin Bestilling; Studenterforeningen tilstod ham en
lille Pension, og i Begyndelsen af Halvfemserne
døde han. Lars fik i Intermediet til en Ruskantate
følgende Omtale:
Træd ind i Hallen, sagte uden Knirken
Husk det er Resterne af Slavekirken!
Skil dig ved Lapsestokken, sæt’en!
Hæng Kasketten!
Med Vemod Mindets Genius fører an:
„Stat stille Vandringsmand
„H er hviler Mindet tyst om Lars,
„Der efter Sagnet var en Søn af den gamle Mars.
„H er under Hvælvingsbuerne
„Han vakled’ mellem Hattene og Huerne,
„Men Tidens Løb, de mange Glas i Vagten
„Har gjort, at Hattene tilsidst fik Overmagten,
„Hvad os formode lader,
„At ikke Mars, men Bachus var hans Fader.“
Fra Entréen kom man ind i Musikværelset, hvor
der stod en Sofa med Bord og Stole og et Flygel
opad en spærret Dør, der førte ind til Spiseværten
Busch’s private Lejlighed. Til højre gik man ind i
Spisestuen, hvor der stod en tarvelig hvidmalet
Skænk og et Spisebord til henved 30 Personer. Her
residerede 1ste Tjener Anders i blaa Kjole med blanke
Knapper. Til venstre for Musikstuen laa et stort
Hjørneværelse (Konversationsstuen) med Sofaer og