51 / 331
40
Flid naaet lige saa vidt som Sèvres og Meissen.
„Hvilken Ære gjør dette Værk Opfinderen! Jeg
blev henrykt over de Ting, mit øie saae. Kunde
jeg formode saadanne Ting at fabriqveres i mit
Fædreland! og det af en dansk Mand! Tænk!
en dansk Mand! een af Stadens værdigste Bor
gere!“ saaledes klinger det i et Brev (fra 1779),
og Pressens Fryderaab vare ikke mindre kraf
tige. Man besang Fabriken baade paa Dansk
og Latin, og lod Chineserne vide, at nu kunde
de gaa hjem og lægge sig.
„Sku! — Studs! — Chineser ti! — Brout ikke som
du pleier
Stolt
af din dyre Kram, dit skarpe Syn og Sind.
Mod Norden boer og Folk, som Aand og Øren eier.
Dem
ei Europa paa det ene Øie blind! —
Din
Avind Isenge har beundret Sachsens Gaver
At skabe Porcellain. Nu og det danske Folk
Kan te dig lige Kunst. Behold det Leer du haver;
Vi glade spare Sølv!
Den sidste Linie maa dog kaldes en licen-
tia
poëtica; thi Glæden blev saare kort — det
fik
Generalpostamtet at føle. Allerede i 1784
havde Fabriken kostet Regeringen 210,000 Rd.
(c, en Million efter Pengenes nuværende Værdi),
og fra nu af fik den et aarligt Tilskud af 8000
Rd., som Generalpostamtet maatte udrede af de