55 / 331
44
gens arkitektoniske Harmoni fik sit første Knæk.
Paa første Sal var Fabrikens oprindelige Ud
salg, men da Udsalget i Stuen aabnedes, blev
denne Etage anvendt til kgl. Telegrafstation
under P. Fabers Bestyrelse.
Paa anden og
tredie Sal havde min Fader sin store, hygge
lige Embedsbolig, og paa Loftet regerede jeg.
Der havde jeg mit „Laboratorium“ , og Altanerne
vare mine „hængende Haver“ . Fra dem havde
jeg fri Pusterørsret over Gadens Spurve og Bryg
gerens Duer. Ja, om det saa var de „Helvedes“
Piger *), fik de sig mangen Aften en Knaldperle
paa Ruden, naar de gik i Seng uden at have
rullet Gardinerne ned.
Kom man gennem Fabrikens store, hvælvede
Port, og havde man samvittighedsfuld besvaret
Rasmus Portners arrige: „Hvor skal De hen?“,
stod man i en stor, aflang Gaard, hvis Baggrund
dannedes af Brænderiet med dets sukkertop
formede Skorsten. Til venstre dannede en lavere
Mur Grændsen mod Naboens Bryggeri og skær
mede for Gaardens Herligheder: et gammelt
Lindetræ og det runde Trykværk „Springet“ ,
der førte Vandet fra Emdrup Sø til Fabriken.
*) Kaféen „Helvede“ og „Himmerig“ laa lige over for
paa den modsatte Side af Købmagergade.