45
Saa kom en lav Bygning med Hønsehus, Brænde
rum, Rullestue og Sprøjtehus forneden, og et
stort Høloft foroven — Stigen til dette hang
paa Muren, og det var en yndet Spas at hænge
den tilbage, naar Rasmus Kusk var oppe for at
hente Hø. Naar han da skreg og gestikulerede
oppe i den lille Luge, lignede han grangivelig
Mester Jakel, og først hans skrækkelige Slutnings
ord: „I forbistrede Drenge! — I kommer, min
Salighed, aldrig i Himmerig!“ — fik os til at
sætte Stigen til.
I den lange Fløjbygning til højre laa Op
gangen til Etagerne og Nedgangen til „den store
Kvartskælder“ . I Stuen fandtes min Faders
kemiske Laboratorium og „Guldpolererstuen“
med „Emaille-Brænderiet“ . En lav Trappe førte
ned til „Sliberiet“ , der grænsede lige op til
„Selekammeret“ og Rummene for det ildfaste
Ler i Brænderimellembygningen. Fra „Guld
polererstuen“ førte en Trappe op til første Etage,
der udgjorde en Række af fortløbende Sale,
hvor Porcelænet glimrede fra Borde og Hylder,
helt op til Loftet. Her i „Magasinet“ var der
Porcelæn nok til den halve B y , og her førte
Værkskriveren Otzen og hans Assistent Hamme-
leff Varerne til Protokols.