62 / 331
51
mer ud i det yderste Rum, hvor det store,
murede Kobberbækken staar, er den færdig til
Inddampning. Der fyres op, røres rundt; Mas
sen bobler og damper i hvide Sprøjt — jeg
troede, det var Risengrød —■ det havde Ole
Masseklapper bildt mig ind.
Ole Masseklapper, jo, han var god ! Han
lignede en Bagersvend, Hvidt i Hvidt, og saa
klappede han Massen op til smaa „Sigtebrød“
paa et langt Bord. Saa kom min Ven „Lars
fra Ovnen“ , en lystig Fyr, som først Koleraen
gjorde det af med. Han fik Brædtet paa
Skulderen, og et øjeblik efter var det oppe paa
Drejersalen.
Her sad Drejerne, og jodle kunde de Alle.
— Bluse, Buxer og Tøfler — det var Drejer
toilettet. De fløjtede og sang, sparkede med
Fødderne og drejede med Hænderne, en ved
hvert Vindue — de lignede en hel Række Pjer-
rot’er, saa hvide vare de. Vi staar og ser til
— nej, hvor det gaar! Lars præsenterer sit
Brædt. En snapper et Sigtebrød, skærer Enden
af det med en Staaltraad, kaster den paa Drejer
ladet, holder de hule Hænder til, og i et Nu er
Klumpen en Kande — men hvorledes faar den
da Hank? Jo — den presses nede i Former
stuen og sættes senere paa. I Formerstuen gøres