67 / 331
56
Paa Slaget Syv kom Fader ned, synede Ovnen
og spurgte: „Er Alt i Orden?“
„Oferordentlig, Hr. Atministrator!“ svarede
Dinger altid, og rakte Fader Lampen. Saa blus
sede en Spaan — Signal til de andre Fyrhuller
— og et Øjeblik efter lød en Buldren, en
Knitren og Bragen, som var Ovnen en ildslugende
Drage, der i et Nu spyede Flammerne ud af de
fire Røghuller i Skorstenen, højt over Taget.
Og saa kom der Liv i Folkene. Det ene
Favnestykke efter det andet slyngedes ned i
Fyrkasserne, og hver Gang stod Gnisterne højt
i Vejret med Knald og Knagen, som om Ovnen
skulde revne. I Muren var der Kighuller, dæk
kede med tykt Glas. De lystes lidt efter op,
som var det røde øjne, der kigede ud af den
sorte Mur, og senere ud paa Natten trak Fader
„Prøver“ . Det var smaa Salvekrukker med tre
blaa Baand, og naar de kom ud, var de saa
hvidglødende, at de lyste som elektriske Blus.
De sidste Prøver bleve trukne Lørdag Morgen,
og da var jeg gerne med. Ovnen summede og
sang; den nød sin Morgenslummer med Smaa-
fyring af Pindebrænde, før den sattes i Ro. I
Regelen var det Dinger, som tændte Ovnen; men
ved højtidelige Lejligheder fik je g Lov til at
kravle ned ved Fyrhullet med en Spaan. At