61
af halvstørknet Ætskali, og den kunde have
været undgaaet ved den simple Forsigtigheds-
regel at arbejde med Maske paa. Jeg var ræd
som bange for disse sorte Masker med de store,
stirrende Glasøjne; men hver Gang Fader tog
dem paa, blev jeg dog glad; thi jeg frygtede
altid for, at han skulde blive som den høje,
mørke Mand, blind og ulykkelig.
Laboratoriets anden Afdeling var langt ly
sere og venligere. Her stod Faders Vægte, hans
Reagensstativer, hans Prøver af Guld og Farver,
indbrændte paa smaa firkantede Porcelænstykker.
Nu er Guld, Platin og Dekorationsfarver kun
Handelsvarer, der laves en gros paa Fabriker;
men den Gang var det anderledes. Den dybe
„bleu royal“ , der minder om lapis lazuli, den
pragtfulde Guldpurpur, rødere end Blod, de sarte
Blomsterfarvers utallige Varianter, alt dette lavede
Fader selv og bragte det i smaa Pulvere op
paa Malernes Stue. Han var paa en Gang Fa
brikens Administrator, Arbejdets daglige Leder,
dens Laborant om Formiddagen, dens Regn
skabsfører i de lange, triste Vinteraftner — og
hvad var saa hans Gage? — 800 Rd. om Aaret,
medens en Assessor pharm. Max Boye, der var
Kollegiets „Konsulent i Administrationsfaget“,