64
over og vende mig til min Barndoms Kamme
rater og vore lystige Lege.
Paa første Sal i anden Gaard boede Værk
skriver Otzen i en lille, lav Lejlighed, der syntes
sammensat af en Række smaa, hyggelige Ka
hytter. Otzen var en højst jovial Mand, trind
og trivelig, med stærk Tendens til Gaasesteg
med Rødkaal, Æbleskiver og Æggepunch. Fru
Otzen var altid ifærd med at vende Fjerdyner,
og af Børnene var Rudolf og Mille Aftryk af
Faderen, hvorimod Amalie var en fin og køn
lille Pige, et af mine første, højst uskyldige
Sværmerier. Af Mærkværdigheder mindes jeg en
Seglsamling og et Pfenning-Magasin, samt Ud
sigten til Kirkegaarden, naar det begyndte at
skumre.
Oven over Otzens boede Forvalteren, Jeppe
Petersen, en høj, bleg Mand med sammenknebne
Læber, høj sort Hat og dito Frakke, der altid
var knappet helt op i Halsen. Hans hele Per
son var saa mørk, alvorlig og regnskabsmæssig,
at jeg stadig havde ham mistænkt for at føre
alle vore Spilopper til Protokols. Det er ham,
jeg har tegnet som „Onkel“ i „Den gamle Fa
brik“ ; thi min Fader var ganske anderledes mild
og blid, og ham havde jeg desuden aldrig kun