76 / 331
65
net tage til Model — dertil er min Pietetsfølelse
for stærk.
Forøvrigt var Huset Petersen ganske en
Modsætning til Huset Otzen. Høje Værelser,
høje Folk, stramt Regimente og tarvelig Kost,
thi Gagen var 600 Rd. og der var mange Børn.
Tugten var streng. Bag Spejlet hang et vel
slidt Birkeris, og Madam Petersen forstod at
svinge det, saa Hylene hørtes helt ned i Gaarden.
Kun sjeldent blev jeg indbudt og jeg kom der
nødigt; thi jeg frygtede stadigt for, at der kunde
falde lidt af til mig ogsaa.
En Dag var jeg inviteret paa Kraasesuppe,
en anatomisk Ret, som Børn have Vanskelig
hed ved at behandle. Jeg sad paa en Stol, men
til min store Forbavselse stod alle Børnene; de
mindste paa Skamler, der blev højere, jo mindre
Børnene vare. Den yngste, den lille lyshaarede
Hulda, havde jeg forlovet mig med nogle Dage
iforvejen, men det var hemmeligt, og kom slet
Ingen, ikke en Gang Forældrene ved, thi naar
man er otte Aar, har man jo Tid at vente, og
„vi vilde vente, baade Vinter og Vaar — og
den ganske Sommer med.“ —
Men da skete der noget ganske forskræk
keligt! Just som Hulda sendte mig et ømt, for-
staaende Blik, traadte hun udenfor Skamlen og
V. Bergsøe: De forbistrede Drenge.
5