81 / 331
70
Gryde“ , og det maatte Rasmus hjælpe hende
med. Men saa tog en Aften „det Hvide“ Sti
gen bort under dem, og saa maatte hun og
Rasmus Kusk pænt blive deroppe, „Det var
fælt, saa det spøgede den Nat“ , forklarede Sine.
Paa mig havde disse Spøgelsehistorier en
dobbelt Virkning: De fyldte mig med Gru fol
det Gaadefulde; men de pirrede tillige min Nys
gerrighed — jeg vilde se „det Hvide“, komme
det Overnaturlige tæt paa Livet — men jeg
turde ikke — thi, naar det kom til Stykket, vat-
jeg dog mest bange for „det Sorte, som fulgte
efter“ . Endelig tog jeg Mod til mig og fattede
en stor Beslutning. Jeg vilde skjule mig i Møllen,
se „det Hvide“ , og saa — ja, saa vilde jeg
rende min Vej, hvis det kom efter mig.
En Aften havde jeg siddet længe hos Ras
mus Kusk og hjulpet ham med at flette Piske
smeld. Der var saa hyggeligt og lunt i det lille
Kuskekammer, men udenfor tudede Stormen,
den kom i afbrudte, vældige Stød lige fra Kirke-
gaarden, ind over Slemmeriet, saa Ruderne
klirrede.
„Nu skal han op i sin Seng,“ sagde Ras
mus og tændte Lygten for at give Hestene
Kvældsfoder.