70 / 331
59
bejdernes Borde og Ilden kastede sit glødende
Straaleskær over Stabler af Guld og Farver.
Midt paa Gulvet stod en stor, gammeldags
Vindovn. Dens lange Rør hang i Bøjler under
Loftet, og naar Stormen rigtig peb, kunde den
blæse i Trompet, saa det rungede op i Maga
sinet. Det syntes jeg den Gang var saare mærk
værdigt.
Fra Guldpolererstuen førte en Dør ind til
Fabrikens Allerhelligste — Faders Laboratorium.
Havde Fabriken i Meissen sine Hemmeligheder,
saa havde Fader vel ogsaa sine; thi denne Dør
laasede han altid selv med en kunstig Nøgle,
og Ingen, undtagen Laboratoriekarlen, fik Lov
til at overvære hans Forsøg. Laboratoriet var
delt i to Rum. Nærmest Guldpolererstuen laa
et underligt, halv - alchymistisk Værksted, hvis
Baggrund optoges af en gammel Destillereovn,
vistnok en Levning fra den Miillerske Tid. Langs
Sidevæggen stod en hel Række smaa Cylinder
ovne, og naar Fader var i godt Humør, fik je g
Lov til at tænde dem og passe dem med Sand
bad og Vifte. Dette udførtes ellers af „Jørgen“,
en snurrig Fyr, der oprindelig havde været La-
boratoriekarl hos ørsted, da Fader var dennes
Amanuensis. Jørgen havde en Tid lang med