VBergsøeDeForbistredeDrenge

man er Barn. er det dejligt at slaa Noget rigtig

i Mas, og jeg nægtede mig Intet — selv de

største Vaser fik Hammeren lige i Maven, og

med Hovederne af Venus og Vulkan trillede jeg

Paaskeæg.

Over „Blankovnen“ laa „Forglødovnen“,

og øverst oppe paa Loftet „Kapselovnen“ . Ilden

gik gennem dem alle tre, med aftagende Styrke,

men de to sidste vare kedelige — dér var jo aldrig

Noget at slaa i Stykker. Jeg tog derfor gerne

en Bid af Dingers Flæskekage, medens Fader

var paa Loftet, og saa vandrede vi til „Emaille-

brænderiet“ — det var ganske anderledes mor

somt.

Her brændte man ikke i én stor Ovn, men

i mange smaa, de saakaldte „Mufler“ , og det

var fine Ovne, som kun tog mod Rangsper

soner, forgyldte eller dekorerede. Her stod Keifler

paa sin Post som „Brænder“ , og ved Vindues

bordene blinkede Guldpolerernes Agater omkap

med det gyldne Porcelæn paa det store Midt

bord. Som en lys, mat Bronce kommer Guldet

ud af „Emailleovnene“ , men det var en Lyst

at se, hvor hurtigt det luede op i blanke Straaler,

naar Agaten eller Blodstenen foer hen over det.

Guldpolererstuen var et lyst og hyggeligt Rum,

især om Aftenen, naar Lysene blinkede fra Ar