64 / 331
53
gøres om; men det behøves heller ikke — disse
Hænder fejle aldrig.
Anderledes er det derimod oppe hos „Emaille-
malerne“ — det er Faders Yndlingssted, og her
dvæler han længst. I den forreste Sal males
det sædvanlige brogede Porcelain, Bordstel, The-
og Kaffeservicer — her er ikke meget at se,
og Fader kaster kun et flygtigt Blik paa de
opstillede Sager. Men inde i de næste to Rum
ud til tredie Gaard — dér spirer Fabrikens
Hæder. Her sidder Juel, Klein, Vilhelm Hansen
og Flere. Paa Underlag af Skind eller Fløjl
ligge de store Vaser, som ere bestilte af Kongen,
snart til Brug ved Hoffet, snart som Gaver til
fremmede Potentater, hvis Gemakker de skulle
pryde. Her gælder det om at kappes med
Sèvres og Meissen — her er det Kunsten, ikke
Haandværket, det kommer an paa.
Og hvor svær er denne Kunst, naar den
skal udøves til Fuldkommenhed! Det er ikke
som et sædvanligt Maleri, hvor man strax kan
bedømme Farven og dens Virkning. Nej, Alt
skifter i Brændingen saaledes, at Sort bliver Guld,
medens Farverne stige eller synke i Styrke, alt
efter deres kemiske Natur. Der hører en uende
lig Øvelse til at bedømme disse Forhold, især
naar det drejer sig om fine Farvenuancer i Pro