68 / 331
57
dette var en stor Ære kan ses deraf, at den rus
siske Kejser ved sit Besøg i Sèvres 1896, aller-
naadigst behagede at gøre det samme.
Saa stod Ovnen og svalede sit Ildsvælg
hele Lørdag, Søndag og Mandag; men Tirsdag
Morgen begyndte den egentlige Fest, og saa
galdt det om at komme med. Jernstangen blev
skruet fra, Døren til Ovnen brudt ned som
Porta sancta i St. Giovanni, og et tilfreds Smil
opklarede Faders Ansigt, naar „Stablerne“ stod
faste og ranke, brunede af Ilden som en vel
lykket Steg. Men var de væltede eller revnede
— ja, saa var Fanden løs, og saa kneb jeg ud
i Gaarden og iagttog Tordenvejret gennem Ru
derne. Dette skete dog kun yderst sjeldent. I
Regelen var „Branden“ god, og saa begyndte
man „at tage ud“ .
Det var højst mærkelige Ting, der kom ud
af disse Kapsler: Pibehoveder, Dukkeben, Ægge
bægere, Alterkander, Puncheboller og Sauce-
skaale flød i broget Forvirring mellem hverandre.
Fader synede hvert Stykke, før det bragtes op
paa Magasinet; men „Vraggodset“ blev stillet
til Side paa et Bord i Krogen. Naar saa det
sidste Stykke var synet, gav Fader mig en Mur
hammer, og saa kilede jeg løs paa Bordet i
Krogen, saa Stumperne røg til alle Sider. Naar