60 / 331
4 9
mod gik dybt til Hjerte. Kunde han ikke hjælpe
med Fabrikens Midler, hjalp han med sine egne,
skøndt de vare baade smaa og faa. Mangen
en Arbejder, som stod paa Undergangens Rand,
har han frelst; flere end en, som burde have
været jagede bort, har han beholdt, fordi de ellers
vilde staa brødløse i Verden; men, desværre,
han gjorde den bitre Erfaring, at netop disse
senere bleve hans Uvenner og voldte ham de
største Bryderier. „Hvo som saaer Naade, høster
Fjendskab,“ siger Ordsproget.
Men ved Siden af at være mild mod sine
Arbejdere, var min Fader tillige en meget paa-
passelig Mand, som ikke taalte den mindste
Uorden. Hver Morgen Kl. Ni gjorde han sin
Ronde gennem Fabrikens samtlige Lokaler, og
saa var det en Herrefærd at faa Lov til at følge.
Kom! lad os gøre Ronden en Gang endnu!
Det buldrer og brager, det sitrer og ryster!
Tunge jernbeslagne Bjælker hæves i Vejret og
styrte med taktfaste Drøn ned i de svære Jern
beholdere, blanke af Slid. Det er Kvartsen, der
stampes, før den gaar op i Møllen. To brune
Hopper, med sorte Lædermasker for Øjnene, gaa
deres evindelige Kredsgang, og jeg faar Lov at
hænge bag og tage mig „en Omgang“, medens
Fader taler med „Stampemanden“ .
V. Bergsøe : De forbistrede Drenge.
4