154 / 209
Grev Danneskiold-Laurvigs Palæ, Store Kongensgade 68
Dette store palæ kaldes på Geddes kort fra 1757 for »Grev Laurvigs
Baggaard«. Denne tilsyneladende misvisende betegnelse skyldes, at
det palæ, greven boede i, lå i samme karré, men ud mod Bredgade.
Det var det nuværende Moltkeske Palæ eller Håndværkerfor
eningen. Palæerne lå således med ryggen mod h inanden , men selv
om grundene havde forskellige m atrikelnum re, udgjorde de et
hele, forbundet ved byens største private haveanlæg. Over muren
til venstre ses nogle a f træerne i haven.
Bygningen er et a f de få adelspalæer, der blev opført i København
i 1740’rne. Det menes, at J . A. Soherr, der i 1730’rne var Haussers
konduktør på Christiansborg, ha r stået for opførelsen, der blev af
sluttet omkring 1745. Huset h a r en trefags m idtrisalit med halvrund
fronton, hvori ses ejerens våben. M id tpa rtiets nederste etage har
kvaderfugning, der går igen på de to yderste pilastre, og omkring
vinduerne er der svære rammer.
T h u rah fortæller, at palæet »foruden en hoben gode brugbare
Værelser, indbefatter H e rr Grævens store Jern=Magasin, som af
Je rn -G rub e rn e i Hans Grævskab i Norge forsynes«. Grevskabet var
Laurvig i Norge. Det var et a f de største norske godser, oprettet af
Frederik den 3. i 1671 til sønnen U lrik Frederik Gyldenløve, der var
statho lder i Norge 1664-1699. H an interesserede sig for bjerg
værksdrift og ejede både je rn - og kobberværker, som han efter
hånden hk til at give et godt udbytte. Hans søn Ferd inand Anton
Danneskiold-Laurvig arvode godset og m inerne, og hans jernop lag
bestod for en stor dels vedkommende a f norske jernovne, som
gennem hans forretning spredtes over hele Danmark . Da hans
slægt uddøde i 1783, overgik godset til slægten Ahlefeldt, og ved
ophævelsen a f lenene i 1817 blev det udstykket.
Palæet er bevaret, men forhøjet med en etage i 1882. Ved denne
lejlighed blev frontonen nedtaget, men den blev indm u ret i gå rd
facaden, hvor den stadig kan ses.
Huset til venstre er det yderste i den husrække, der lå på Fre-
derikskirkens grund. H er nedlagdes den 30. oktober 1749 g rund
stenen til den store kirke, som man arbejdede på i 12-14 år, men
som aldrig blev fuldført. K o rt efter at billedet blev malet, rykkede
håndværkerne ind på pladsen, og beboerne m åtte i de følgende år
høre på støjen fra marmorsavene, som gik fra morgen til aften. I
disse år ejedes huset a f oberstlø jtnan t Taude , som inden han hk sit
eget hus en overgang boede hos sten- og billedhuggeren Diderich
Gercken, som ejede et hus i Store Kongensgade oppe ved Kongens
Nytorv.
Grev Danneskiold-Laurvig ejede i 1740'rne både det senere
Moltkes Palæ i Bredgade og hele arealet ud til Store Kongensgade,
hvor han omkring 1745 opførte det palæ, der ses på billedet. Det
blev kaldt »Grev Laurvigs Baggaard«, fo rd i det lå bag det store
palæ i Bredgade, men var trods navnet en anselig bygning.
■49