158 / 209
Amalienborg
Frederik den 3.s dronning , Sophie Amalie, ejede en stor grund, der
strakte sig fra den nuværende Sankt Annæ Plads og om tren t til
Frederiksgade. H er havde hun opført et lystslot, Amalienborg, som
gik med i købet, da det gamle Operahus, der lå tæt ved slottet,
brændte i 1689. Næsten 300 mennesker omkom i flammerne eller
blev kvalt a f røg. Amalienborg blev ikke genopført. Alt hvad der
kunne bruges a f bygningsresterne, blev transpo rteret hen til Sankt
Annæ Plads og senere anvend t til bygningen a f Garnisons Kirke.
På Amalienborgs g rund blev an lag t en stor have, mens om rådet
nordfor blev b rug t som mønstringsplads for hæren.
På billedet ses haven i forgrunden med høje træer nærmest
Bredgade og et fransk haveanlæg til højre. Haven var »ziiret med
endeel kunstige og fortreffelige Billeder, hvo rib land t billigen regnes
trende Stykker a f hvidt M armor, nemlig O rpheus og Eurydice, a f
den berøm te F loren tiner Jo h an B a ra tta ; en Mercurius a f Kobber
forgyldt; de fire Aarets T ide r a f hvidt M armo r, de fire Elementer af
Blye etc. som alle fortiene a f en K iender nøye at betragtes«.
Som afgrænsning mellem haven og eksercerpladsen mod nord lå
en række pavilloner, som var forbundet med h inanden ved bu
skadser og buegange. I m idten stod en o ttekan te t pavillon med
kuppel og lanterne. Den var opført i 1723 a f den alle steds nær
værende J . C. Krieger. H er opho ld t Frederik den 4. sig, n å r han
overværede Københavns garnisons mønstringer. I de lave byg
ninger på hver side a f pavillonen var der orangerier, mens de
øvrige bygninger var ind re tte t til bolig for hofbetjente og til stalde.
Til højre ses et lysthus, der er bygget på samme måde som pavil
lonen, blot i m indre format.
T il venstre ses skibe i Ø resund og »Saugmøllen«, mens trærækken
markerer Ny Toldbodgades forløb. Den var blevet anlagt i 1690
gennem det sumpede terræn nær kysten. Til højre rager master og
agterspejle op over bebyggelsen. Skibene skulle ankre op ved To ld
boden, der allerede i 1627 var blevet flyttet herud.
K o rt efter at Rach i 1748 havde malet billedet, begyndte Fre-
deriksstaden med det nuværende Amalienborg at rejse sig på den
gamle haves areal. M an begyndte at bygge de fire palæer, Schacks,
Brockdorffs, Levetzaus og Moltkes i 1750, men først omkring 1760
var de alle fire færdige. J . F. J . Salys ry tterstatue a f Frederik den 5.
blev opstillet i 1768 og afsløret i 1771, men først i oktober 1774 var
brolægningen og gitteret omkring monum entet i orden.
58
E fter at dronning Sophie Amalies slot var brændt sammen med
Operahuset i 1689, blev det store areal udlagt til park og eksercer
plads. På billedet ser man fr a Bredgade, måske f r a Moltkes
Palæ, ud over parken, som var adskilt fr a pladsen a f en række
pavilloner og lysthuse. T il venstre ses Sundet og Savmøllen ved N y
Toldbodgade, og til højre tømmerpladserne og agterspejlene a f
nogle skibe, der er trukket på land.
153