155 / 209
Kadetakademiet, Fredericiagade 24
Det kongelige operahus ved Sophie Amalienborg brændte i 1689.
Frederik den 4. byggede en halv snes år efter b randen et nyt, meget
større operahus i det ubebyggede, parkagtige om råde nord for
byen.
Der ha r hersket tvivl om hvem der har tegnet bygningen, men
det menes nu fastslået, at det va r J . C. Ernst, der 1701-02 stod for
opførelsen. Bygningen, som eksisterer endnu, ligger med gavlen
mod Bredgade og facaden mod Fredericiagade, der tidligere
kaldtes først Kadetgade, siden Akademigade. F ra det svære kampe
stensfundament rejser tolv pilastre sig. De er i »stor orden«, strækker
sig over begge bygningens høje etager op til den vældige hoved
gesims. M urfladerne mellem pilastrene er mønstermurede efter
italiensk forbillede med røde og gule sten. M id trisalitten h a r en stor
trekantfronton uden udsmykning, men med et ovalt vindue.
Porten h a r en magtfuld portal med et tredelt vindue over. De små
tagvinduer eller kviste røber at loftet er opdelt i flere etager.
Operahuset åbnedes den 23. oktober 1703 med en italiensk opera
»Il Gige fortunato« med den danske undertitel »Den lykkelige
Mads«, og ved samme forestilling opførtes også Molières »Amphi
tryon«. Af regnskaberne ses, at billedhugger Svend Lorentz
Iversen havde fået 12 rigsdaler for »at udhugge Jup ite rs Ø rn ,
Mercurs Stav og 2 Kulisser med Jup ite rs Tordenstraale«, alt sam
men til brug for Molières stykke. Leder a f truppen der agerede, var
franskmanden René Montaigu.
Allerede i 1708 ophørte forestillingerne i Operahuset. I 1717
besluttedes det, at bygningen skulle indrettes til Landkadet-
akademi, o g i 1718-21 foretog Ernst ombygningen. I 1728 flyttedes
søkadetterne fra Gammelholm også til Operahuset, som derefter
var kadetakadem i til 1768, da man havde planer om at adskille de
to værns kadetter. Efter forskellige omflytninger endte det med, at
1 5 0
landkadetterne overtog det gamle O perahus, som i 1769 blev om
bygget a f C. F. Harsdorff. Ved den lejlighed blev huset forhøjet
med en mezzanin, så det fik tre etager. Da bygningens højde ikke
blev ændret, m å tte H a rsdo rff sænke anden etages v induer, gøre
porten lavere og fjerne dens trekan tede fronton. Trods dette store
indgreb lykkedes det for H arsdo rff at give bygningen et harmonisk
udseende. Porten er senere blevet m u ret til.
K ade tte rne forblev her til 1861, da der indrettedes ingeniør
kaserne. Efter Christiansborg Slots b rand i 1884 blev Rigsdagen
husvild, og det gamle Operahus blev derfor for en tid ind rettet til
rigsdagsbygning. I 1918 flyttede Rigsdagen tilbage til Christians
borg, og huset h a r siden da været sæde for Østre Landsret.
4 /
Frederik den 4. lod 1701—02 J . C. Ernst opføre et operahus ved
den nuværende Fredericiagade. Allerede i 1708 ophørte fo re
stillingerne, og i stedet indrettedes skole fo r landkadetterne.
Bygningen, som nu huser Østre Landsret, blev i 1769 ombygget,
og en ekstra etage fø je t til, uden at husets højde ændredes.