Previous Page  46 / 209 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 46 / 209 Next Page
Page Background

Vesterport

Fra gammel tid førte Vester Landevej færdselen vestfra ind til

Vesterport, der lå ud for Vestergade. Inden man kom til selve

porten, m åtte man passere broen over voldgraven. Byporten var

en stor g rundm u re t bygning med rigt udsmykkede facader og

svære portfløje, som lukkedes om aftenen.

Christian den 4. ombyggede Vesterport i 1618 og satte ved denne

lejlighed et spir på. Lorenz van Steenwinkel udførte stenhugger­

a rbejdet på facaden. H er var »Christian den Fierdes Brystbillede,

i overnaturlig Størrelse i Steen udhuggen at see«, siger T hu rah .

U nde r den svenske belejring i 1658-59 blev porten ødelagt, men

»Skiøndt nu de fiendtlige Bomber og Skud p la t ødelagde Porten,

saa er det merkeligt, at høybemeldte Konges Billede i heele Be-

leyringens T id aldrig blev rø rt eller troffet«.

Frederik den 3. flyttede porten mod syd, så den kom til at ligge

ud for den nuværende Frederiksberggade. M an m åtte dog stadig­

væk rund t om Vestergade for at komme ind til bym idten, idet

Frederiksberggade først blev anlagt efter at b randen i 1728 havde

lagt det tætbebyggede kvarter inden for volden i aske.

Ved flytningen blev en del a f udsmykningen fra den gamle port

opsat på den nye port, men Frederik den 3. lod »Hans salige H e rr

Faders Bryst-Billede nedtage, og til ævig Amindelse sætte paa det

Kongelige Kunstkamm er i K iøbenhavn , hvor det endnu er at see«.

Busten eksisterer endnu og kan ses på Tøjhusmuseet. Facaden blev

udsmykket med to kanonlignende søjler på hver side a f porten.

Mellem søjlerne stod to py ram ider på kugler, og over porten sad

Frederik den 3.s monogram og årstallet for opførelsen 1668. Års­

tallet 1722 hentyder til en reparation udført i dette år.

Ved byportene blev der til stadighed holdt vagt, og de var lukket

om natten . Nåede man ikke at komme ind før lukningen, måtte

man om til Nørreport, hvor man kom ind mod betaling a f for­

højede portpenge. Da Københavns landbefæstning blev opgivet i

1852 ophørte bevogtningen a f portene, men de fik dog lov at stå

endnu nogle år. I 1856 blev Vesterport revet ned, og det blev gjort

så grund ig t, at næsten in tet er bevaret. Bortset fra Christian den 4.s

buste således kun den store jernnøg le og kanonsøjlerne, som kan ses

i Københavns Bymuseum.

På maleriet ses byens røde tage bag porten og voldene, og til

venstre rager Sankt Petri og Vor Frue Kirkes spir op, mens Nikolaj

og formentlig Helliggejst ses til højre.

2

Vesterport set ude fr a ravelinen, den lille ø, som lå midt i vold­

graven. Broen fører f r a ravelinen til fæstningsporten. Fra port­

bygningens flade tag var der udsigt over voldterrænet og i den

modsatte retning ind over byen.

4

1