43 / 209
København set fra Frederiksberg Bakke
F ra Frederiksberg Bakke var der i 1700-årene vid udsigt ind over
København. Stod man med ryggen vend t mod Frederiksberg Slot,
som Frederik den 4. havde ladet bygge 1699—1703, kunne man se
Ø resund i nordøst, Kalveboderne og Køge Bugt i sydøst, og mellem
dem byen med sit slot og sine tårne.
Længst ude til venstre ses Rosenborg Slot og Reformert K irke i
Gothersgade. Derefter følger en høj hvid bygning, som muligvis
er grev Danneskiold-Laurvigs G ård i Store Kongensgade eller
Landkadetakadem iet i Fredericiagade, dernæst R und e tå rn og
T rin itatis Kirke, Sankt Petri K irke, som først i 1757 hk sit n u
værende spir, og Vor Frue K irke med byens højeste tå rn . D erpå
ser man Helligåndskirken, Sankt Nikolaj samt spiret på Rådhuset
på Gammeltorv til venstre og Vajsenhusets spir til højre. Så
kommer Christian den
6
.s slot, det første Christiansborg, der kun
eksisterede til 1794, da det nedbrændte. Lige til højre derfor ses
Børsens dragespir, og endnu længere til højre Vor Frelsers K irke på
Christianshavn. K irketå rnet havde et lavt spir, indtil Thu rahs
snoede spir blev opsat i 1750. Endelig længst ude til højre Børne
huset på Christianshavns Torv.
I forgrunden til venstre ses Frederiksberg Kirke, hvorfra F rede
riksberg Allé, der var blevet an lag t i 1699, fører ind til Vester
Landevej, den nuværende Vesterbrogade. Frederiksberg Allé blev
anlagt som kongevej fra København ud til Frederiksberg Slot, og
den m åtte kun benyttes a f de kongelige. For at sikre at ingen u re t
mæssigt færdedes på vejen var den afspærret med porte ved R u n d
delen og ved Værnedamsvej. Porten ved Værnedamsvej blev først
nedrevet i 1862.
Nederst i billedet ses nogle stald- og køkkenbygninger, der hørte
til slottet, og lige på den anden side a f det lange stakit fører Pile
Allé hen til kirken.
Byen er skarpt afgrænset fra det omliggende ubebyggede om råde
a f voldene. A f hensyn til byens forsvar m å tte hele det store areal
mellem voldene og Falkoner Allé - Jag tvej-lin ien ikke bebygges, så
derfor henlå jo rd en herude som m arker og enge lige til m idten a f
forrige århund rede.
F ra slottet på bakkens top gik en anden kongevej vestpå, mens
den almindelige færdsel gik uden om bakken. N å r man kom ad
Roskildevej mod byen, passerede man Langvaddam , den nu
værende Damhussø, kørte over Valby og fortsatte ad Rahbeks
Allé til Vesterbrogade og videre til Vesterport, som skimtes for
enden a f Vesterbrogade. Først i 1776 blev Roskildevej ført op over
bakken, så man ligesom i vore dage passerede forbi slottets hoved
po rt og Søndermarken.
I
Udsigt over København f r a Frederiksberg Bakke. Nederst til
venstre ses Frederiksberg Kirke, hvorfra Frederiksberg A llé fører
ud til Vesterbrogade, som er kantet a f stubmøller. I detfjerne byen
med sine tårne, til venstre Rosenborg Slot, til højre det nye
Christiansborg Slot, hvis mægtige bygning rager op over de røde
tage.
38