Previous Page  40 / 209 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 40 / 209 Next Page
Page Background

in tet i billedernes udseende, der peger mod den ene eller den anden

a f malerne som ophavsmand. Det kan således ikke udelukkes, at

de for de fleste a f maleriernes vedkommende h a r været fælles om

udførelsen, måske på den måde, at den ene ha r malet arkitekturen ,

mens den anden har malet bygningernes omgivelser og staffagen.

Heller ikke maleriernes tilblivelse kan udredes nøjagtigt. Til

mange a f billederne er b rug t forlæg i form a f stik a f bl. a. J . N.

Schroder (nr.

6

, 7, 54 og 58), P. I. Grønvold og J . Fosie (nr. 57 og

71), Bartholomæus Roque (nr. 62, 63 og 64) eller stik fra Den

danske V itruvius og Hafnia hod ierna (nr. 25 og 27). M an må for­

mode at malerne a f Pon topp idan , sam tidig med at denne bestilte

billederne hos dem, fik udleveret det materiale, der skulle bruges

som forlæg. Herefter har de lavet skitser efter forlæggene, hvorpå

de h a r begivet sig til det pågældende sted for at notere sig farverne,

og endelig h a r de evt. hjemme gjort malerierne færdige og sat

staffagen på. I flere tilfælde h a r de kendt forlæg i form a f stik eller

tegninger a f bygninger, der endnu ikke var færdigbygget, da de

malede malerierne. Dette gælder således nr. 69 Vor Frelsers

Kirke, hvis spir først fik sin forgyldte kugle i 1750, mens billedet er

da te re t 1749. Malerne kan her have b rug t det stik, som T hu rah

bragte i Hafnia hodierna, der udkom i 1748.

Om alle malerierne gælder, at de viser byen i sommerhalvåret.

Træerne er grønne, himlen klar med lette skyer og personerne er

iklædt lette dragter. Med nogle få undtagelser præges de naivt

malede billeder a f et dårlig t perspektiv, ubehjælpsom staffage og

en flad, stiv gengivelse a f de afbildede bygninger og prospekter. Det

er da heller ikke den kunstneriske værdi, der gør disse malerier til

en enestående samling, men derimod deres kildeværdi for studier a f

Københavns bygningshistorie og topografi. Spørgsmålet om bil­

ledernes au ten ticitet er derfor a f stor betydning. Som allerede

nævnt er en del a f billederne malet efter forlæg, der stadig eksisterer.

Denne gruppe billeder må derfor i almindelighed betragtes som

sekundære kilder. Da malerierne im idlertid viser bygningerne med

farver, som kun i de færreste tilfælde kendes fra andre gengivelser,

ha r de på dette om råde primær kildeværdi, selv om der foreligger

forlæg. M ange a f malerierne er utvivlsomt malet eller i hvert fald

skitseret på stedet uden forlæg, eller også malet efter forlæg, der ikke

eksisterer mere, og de er således primære kilder, men i alle tilfælde

må billedernes troværdighed naturligvis efterprøves. En sådan

kildekritisk prøve h a r der ikke været mulighed for at gennemføre

ved udarbejdelsen a f denne bog. N år jeg derfor i kommentarerne

til billederne beskriver bygningernes størrelse, udsmykning og

farver, henholder jeg mig til det, der kan ses på billederne, vel

vidende at der kan rejses tvivl om billedernes autentiske gengivelse

a f motivet. I alm indelighed er bygningerne i hovedtrækkene gen­

givet korrekt, men en nøjere granskning a f detailler vil sikkert af­

sløre visse mangler og unøjagtigheder.

Om de to maleres liv er allerede berettet i det foregående kapitel.

Visse nye oplysninger kan dog tilføjes. Det kan således fastslås, at

Johannes R'ach var født i 1721 i København, og at han ikke som

anført a f V ictor Hermansen døde i Holland, men at han blev gift

der i 1755, vist nok i Amsterdam , at han i 1762 gik ind i den hol­

landske flåde og i 1764 kom til Batavia, hvor han avancerede til

major. H an fortsatte med at tegne og male prospekter, blev medlem

a f Det kongelige bataviske Selskab for Kunst og Videnskab, og

døde i Batavia den 4. august 1783. Adskillige malede og tegnede

prospekter fra hans hånd findes i samlinger i Holland og i de

tidligere hollandske kolonier.

Om Hans Heinrich Eegberg kan oplyses, at han var født i

K alundbo rg og døb t der den 3. marts 1723. H an var søn a f skole­

holder Westi Hansen Eegberg og Valborg Aabye, og han endte

som rådm and i Fredericia, hvor han døde i 1784, kort efter at hans

tidligere kompagnon Rach var død på den anden side a f jo rd ­

kloden.

35