![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0040.jpg)
in tet i billedernes udseende, der peger mod den ene eller den anden
a f malerne som ophavsmand. Det kan således ikke udelukkes, at
de for de fleste a f maleriernes vedkommende h a r været fælles om
udførelsen, måske på den måde, at den ene ha r malet arkitekturen ,
mens den anden har malet bygningernes omgivelser og staffagen.
Heller ikke maleriernes tilblivelse kan udredes nøjagtigt. Til
mange a f billederne er b rug t forlæg i form a f stik a f bl. a. J . N.
Schroder (nr.
6
, 7, 54 og 58), P. I. Grønvold og J . Fosie (nr. 57 og
71), Bartholomæus Roque (nr. 62, 63 og 64) eller stik fra Den
danske V itruvius og Hafnia hod ierna (nr. 25 og 27). M an må for
mode at malerne a f Pon topp idan , sam tidig med at denne bestilte
billederne hos dem, fik udleveret det materiale, der skulle bruges
som forlæg. Herefter har de lavet skitser efter forlæggene, hvorpå
de h a r begivet sig til det pågældende sted for at notere sig farverne,
og endelig h a r de evt. hjemme gjort malerierne færdige og sat
staffagen på. I flere tilfælde h a r de kendt forlæg i form a f stik eller
tegninger a f bygninger, der endnu ikke var færdigbygget, da de
malede malerierne. Dette gælder således nr. 69 Vor Frelsers
Kirke, hvis spir først fik sin forgyldte kugle i 1750, mens billedet er
da te re t 1749. Malerne kan her have b rug t det stik, som T hu rah
bragte i Hafnia hodierna, der udkom i 1748.
Om alle malerierne gælder, at de viser byen i sommerhalvåret.
Træerne er grønne, himlen klar med lette skyer og personerne er
iklædt lette dragter. Med nogle få undtagelser præges de naivt
malede billeder a f et dårlig t perspektiv, ubehjælpsom staffage og
en flad, stiv gengivelse a f de afbildede bygninger og prospekter. Det
er da heller ikke den kunstneriske værdi, der gør disse malerier til
en enestående samling, men derimod deres kildeværdi for studier a f
Københavns bygningshistorie og topografi. Spørgsmålet om bil
ledernes au ten ticitet er derfor a f stor betydning. Som allerede
nævnt er en del a f billederne malet efter forlæg, der stadig eksisterer.
Denne gruppe billeder må derfor i almindelighed betragtes som
sekundære kilder. Da malerierne im idlertid viser bygningerne med
farver, som kun i de færreste tilfælde kendes fra andre gengivelser,
ha r de på dette om råde primær kildeværdi, selv om der foreligger
forlæg. M ange a f malerierne er utvivlsomt malet eller i hvert fald
skitseret på stedet uden forlæg, eller også malet efter forlæg, der ikke
eksisterer mere, og de er således primære kilder, men i alle tilfælde
må billedernes troværdighed naturligvis efterprøves. En sådan
kildekritisk prøve h a r der ikke været mulighed for at gennemføre
ved udarbejdelsen a f denne bog. N år jeg derfor i kommentarerne
til billederne beskriver bygningernes størrelse, udsmykning og
farver, henholder jeg mig til det, der kan ses på billederne, vel
vidende at der kan rejses tvivl om billedernes autentiske gengivelse
a f motivet. I alm indelighed er bygningerne i hovedtrækkene gen
givet korrekt, men en nøjere granskning a f detailler vil sikkert af
sløre visse mangler og unøjagtigheder.
Om de to maleres liv er allerede berettet i det foregående kapitel.
Visse nye oplysninger kan dog tilføjes. Det kan således fastslås, at
Johannes R'ach var født i 1721 i København, og at han ikke som
anført a f V ictor Hermansen døde i Holland, men at han blev gift
der i 1755, vist nok i Amsterdam , at han i 1762 gik ind i den hol
landske flåde og i 1764 kom til Batavia, hvor han avancerede til
major. H an fortsatte med at tegne og male prospekter, blev medlem
a f Det kongelige bataviske Selskab for Kunst og Videnskab, og
døde i Batavia den 4. august 1783. Adskillige malede og tegnede
prospekter fra hans hånd findes i samlinger i Holland og i de
tidligere hollandske kolonier.
Om Hans Heinrich Eegberg kan oplyses, at han var født i
K alundbo rg og døb t der den 3. marts 1723. H an var søn a f skole
holder Westi Hansen Eegberg og Valborg Aabye, og han endte
som rådm and i Fredericia, hvor han døde i 1784, kort efter at hans
tidligere kompagnon Rach var død på den anden side a f jo rd
kloden.
35