51 / 209
Vajsenhuset på Nytorv
Tilskyndet a f de pietistiske ideer om opdragelse og fattigforsørgelse
påbød Frederik den 4. i 1720 oprettelsen a f et vajsenhus »til
Fader- og Moderløse Børns kristelige Opdragelse«. H an skænkede
institutionen 2.000 rdl. årligt a f postvæsenets kasse og stillede sam
tidig krigsskolen for landkadetter på Nytorv til rådighed. Siden
skænkede han flere gange store beløb til Vajsenhuset, ligesom p ri
vate også ydede bidrag. I 1727 kunne man indvi de istandsatte
bygninger og optage 44 børn. Det følgende år var der 100, og
præsten, der stod for undervisningen, var digteren Johannes
Ewalds far, Enewold Ewald.
Ved b randen i 1728 ødelagdes store dele a f ejendommen, som
derefter blev ombygget a f J . C. K rieger, og den stod først færdig i
1734. Det var et firfløjet anlæg med en 108 alen (ca. 68 m) lang
hovedfløj i tre etager ud mod Nytorv. Bygningen var opdelt i tre
dele af et fremspringende m id tparti, hvori der var ind re tte t kirke.
Over de tre m idterste fag var der en trekan tet fronton ud
smykket med et våbenskjold, holdt a f to vildmænd, og et gennem
b rud t spir med en forgyldt hane som vindfløj knejsede på taget. I
spiret hang der klokker så store, at de fik bygningen til at ryste, nå r
de ringede. Få år efter indvielsen m å tte murene derfor repareres og
gøres tykkere. De to sidepartier havde hver en port og en dobbelt
trappe, der til venstre førte op til en boglade, til højre til et apotek.
I de høje kældre var der ind re tte t et bogtrykkeri, som havde p ri
vilegium på at trykke bibler og gudelige skrifter, som solgtes i bog
laden. F ra 1739 blev denne ledet a f Jacob Preuss, der i 1740 fik
eneret på trykning af bibler og salmebøger. Det var Preuss, der
overtalte Holberg til at lade den u trykte rom an Niels K lim udgive.
Værket udkom i 1741, men kort efter gik Preuss fallit, og han
ordnede sit bo, som man gjorde det dengang —ved at flygte ud
a f landet.
46
Struensee ophævede Vajsenhuset i 1771 og ville om danne det til
en »Realskole for den bedre Ungdom«, men hans fald året efter
forhindrede planens udførelse. I 1795 brændte Vajsenhuset ned til
grunden, og børnene m å tte en tid indlogeres på Blågård på N ø rre
bro. I 1806 blev van Hemerts G ård , Købm agergade 44, købt til
formålet, og her blev Vajsenhuset til 1872, da m an flyttede til den
nyopførte bygning i Nørre Farimagsgade, hvor institutionen stadig
h a r til huse.
I huset til højre på billedet boede kirurgen J o h a n F. G. Schøn-
heyder. H an kom i lære i Ilm enau i 1717 og blev svend tre år efter.
I 1728 kom han til K øbenhavn , og i 1735 blev han privilegeret
operatør. H an beskæftigede i sin praksis en svend, hvilket barber-
lauget protesterede imod. Men det m å tte bøje sig, da han henviste
til, at han jo ikke ho ld t alm indelig barberstue og derfor faldt uden
for laugets bestemmelser. Schønheyder blev kendt som en kyndig
fødselshjælper og skabte sig en stor praksis. E t tilbud fra Frederik
den 5. om at blive livkirurg og kamm ertjener afslog han.
Vajsenhuset på Nytorv med kirke i midtpartiet. T il højre trappen
op til Vajsenhusapoteket, til venstre trappen til bogladen, hvor
man solgte bibler og salmebøger, trykt i kælderen. Foran den
offentlige vandpost med defire pumper, kaldet »De fire Jomfruer«.
T il venstre Arresthuset.