55 / 209
Gammeltorv
Gammeltorv bærer sit navn med rette. Det nævnes allerede i 1374
i en sjælemessebog, ganske vist på latin, Forum , men i 1444 også på
dansk som »det gamle Torv«.
På dette maleri, som afviger fra det foregående ved sin stærke
røde farve og tunge malemåde, ser man rådhusets forside. Facaden
er opdelt a f fire hvide pilastre i to smalle sidepartier og et tre fag
bred t m id tparti, hvori indgangsportalen er anb rag t. O p til døren
fører en bred trappe, hvis øverste del er omgivet a f et je rng itter. En
pille på hver side af døren bærer en balkon, og øverst oppe er en
fronton, hvori ses Christian den 6.s buste, og derunder det konge
lige våben mellem »tvende siddende Billeder«, som forestiller
Forsigtighed og Retfærdighed. På frontonens kan t er kongens
monogram opsat. T age t er et m ansard tag kronet a f et spir med ur.
På rådhuset samledes bystyret til møder om byens anliggender.
Fra indgangsdøren kom man ind i en stor sal, hvor en lang række
malerier forestillende de oldenborgske konger var ophængt. Des
uden var der nogle store slagsværd, der blev reddet ved b randen i
1728. I den ene side a f salen var en forhøjning eller et galleri, hvor
fra love og forordninger blev »forkyndet for den i Salen forsamlede
Almue«. Til højre var bystyrets forhandlingsværelse, som var op
delt a fen balustrade, som menigmand ikke m åtte komme indenfor,
»at de ey skal trænge sig for nær ind paa Assessorerne«. Ved siden af
var stadsarkivet og rådhusbiblioteket. På 1. sal var det største rum
de 32 mænds sal. De 32 mænd var et rådgivende organ, op rettet i
1659.
Foran rådhuset ses »Det kaastelige Kaaberbecken och historiske
Billede«, Caritasspringvandet, som blev opstillet på pladsen i 1610.
Billedskæreren Statius O tto leverede modellen, og rotgiesser Petter
Hoffmann støbte figurerne. De »giver N at og Dag uden Ophold
overflødigt V and fra sig«, siger T hu rah , og på festdage kan man se
50
l
guldæblerne springe. H vo rnå r guldæblerne —der er a f forgyldt træ —
stammer fra er usikkert, men de er rimeligvis yngre end spring
vandet, måske fra 1733. Springvandet stod oprindeligt lavere end
nu, og for at beskytte det, opsatte man 1707 et je rng itte r rund t om
det. Senere er sket ffere ændringer, den sidste i 1892, da Hans
Tegners forslag om at hæve både kumme og figurer blev realiseret.
Springvandet var i sin tid en stor seværdighed. At vand kunne
bringes til at springe i vejret var ganske uhørt. Det kunne kun lade
sig gøre, fordi man havde ført ledninger helt ude fra den hø jt
liggende Em d rup Sø ind til byen.
Holberg boede 1733-40 i hjørnehuset til venstre »mellem G a l
genpak og Galgen«, som han siger. F ra sine v induer h a r han kunnet
iagttage livet på torvet og følge hvem der kom og gik på rådhuset.
Om na tten var vægteren, der skulle synge vægtersangen hvert
kvarter, ham til stor gene. Da vægterrunden kun om fattede
Gammeltorv , havde Holberg en »Basso Continuo uden Pauser
den heele N a t igjennem«.
f
Gammeltorv med rådhusets forside og hovedindgang. Foran ses
Caritasspringvandet, som dengang stod lavere og derfor var be
skyttet a f et jerngitter. T il højre Frederiksberggades udmunding
og Vajsenhusets spir.
)