59 / 209
Studiegården, Frue Plads
Den 1. jun i 1479 samledes en række lærde mænd i Frue K irke, og
de valgte ud a f deres m idte en rektor. H ermed var Københavns
Universitet stiftet. Mellem universitetet og kirken var der nær for
bindelse. M an fejrede rektorskifte i kirken, og konsistorium, un i
versitetets øverste ledelse, holdt møder her, ligesom der også en
tid lang var ind rettet aud itorier, som brugtes ved undervisningen.
Universitetet fik overdraget byens tidligere rådhus, som dog i
1537 overgik til Frue K irke og indrettedes til bispegård. Sam tidig
blev universitetet flyttet til sin nuvæ rende'p lads på den tidligere
bispegårds grund.
Konsistoriehuset til venstre med kamgavlen er en rest a f den
katolske bispegård, som blev opført omkring 1420, og som er den
eneste a f universitetets bygninger, der er reddet uskadt gennem
byens mange brande. Siden 1563 h a r konsistorium holdt sine
møder i bygningens sal, mens to m indre kamre blev b rug t til
universitetets kiste og som brevkammer. Huset, der er et a f
Københavns ældste, er bygget a f munkesten, under taget løber et
gesimsbånd og i højre side ses den takkede gavl. Facaden h a r fire
vinduer i første etage, og tre spidsbuede v induer giver lys til
kælderen, der er hvælvet. De seks hvælv ha r ribber a f formsten og
hviler på to granitsøjler. Skorstenen på taget giver aftræk til en
kamin, der er indm u ret i gavlvæggen.
I kælderen blev i 1626 ind re tte t to fangehuller, det ene, bonde
kælderen, til universitetets fæstere, det andet, studenterkælderen
til de akademiske borgere. H er sad den sidste katolske bisp,
Joach im Rønnow fængslet, inden han førtes til B låtårn. Når
studenter blev anb rag t i kælderen var det som regel på grund af
slagsmål og drukkenskab. I 1666 blev en student indsat, fordi han i
et »Drikkehus med stor R aaben og Skrigen, Skjælden og K lam
meri« havde »givet stor Forargelse i det ganske Nabolav«. Straffen
54
var relegation i tre år d .v .s . udelukkelse fra undervisningen, eller
14 dage i kælderen foruden 50 rigsdaler i mulkt og kårdens af
levering til rektor. S tuden ter gik ligesom and re borgere med kårde
ved siden, så de kunne forsvare sig i tilfælde a f overfald eller for
ulempelse. K å rden forsvandt omkring 1770.
I Konsistoriehuset holdtes fra 1681 tam pe rre tten , der havde sit
navn efter de fire katolske fastedage, qu a tuo r tempora. På disse
fire dage døm te tam pe rre tten i ægteskabssager.
Bygningen med den svungne gavl er opført under Christian
den 4. og istandsat 1666-67 a f Frederik den 3., hvorfor den bærer
begge kongers våben. Til venstre ses en a f professorresidenserne.
Den blev opført 1730 a f j . C. Krieger, men er siden blevet forhøjet.
Længst til højre ligger auditoriebygningen, som ved »en Latinsk
O ration a f den gang værende Rectore M agnihco Jo h an n e Gram -
mio Solenniter paa nye« blev indviet efter b randen i 1728.
Universitetets gård. T il venstre en professorresidens, og derefter
Konsistoriehuset med fangekældrene bag de små, spidsbuede
vinduer. Dernæst en bygning med svungen gavl opført under
Christian den 4., og til højre auditoriebygningen. T il højre to
studenter med lange kapper. De andre studenter bærer kjol og kårde.