54 / 209
Nytorv
Lige ud for Slutterigade på Nytorv lå i gammel tid en hel del huse,
hvori byens bøddel, rakkeren og bysvendene boede. Slutterigade
kaldtes en overgang Svendegade efter bysvendene. Desuden lå
stadens m a teria lgård og stalde her.
I 1606 befalede Christian den 4., at »de Huse og V aaninger, som
staar sønden næst op til Raadhuset« skulle nedbrydes, og den
plads der derved fremkom blev kaldt Nytorv.
A f citatet ses, at rådhuset allerede da lå på Gammeltorv. Sam
tidig med anlægget a f Nytorv lod Christian den 4. det sengotiske
rådhus ombygge, så det hk renæssancefacade. Dette rådhus
brændte i 1728 tillige med et uerstatteligt indhold a f dokumenter
og arkivalier.
Det nye rådhus, Københavns fjerde, blev bygget på fundam en
terne a f det gamle. Arkitekt var den aldrende generalbygmester
J . C. Ernst, som m åtte døje hård kritik, fordi murene slog revner på
grund a f en konstruktionsfejl i hvælvene. Det nye rådhus stod fær
digt i 1733, men brændte allerede i 1795. Facaden mod Nytorv var
femdelt: T re risalitter og to tilbagetrukne partier. De to yderste
risalitter var kronet a f trekantgavle, mens den m idterste havde en
halv rund fronton, hvori ses det danske rigsvåben med to løver som
skjoldholdere. Forneden var der fire arkader, og i kælderen de r
under dels fangehuller, dels vinkælder med skænkestue, en sammen
blanding, som datiden ikke tog synderlig anstød af. Bag vinduerne
i etagerne ovenover var ind rettet lokaler til bytinget og til stadens
kontorer.
Foran rådhuset ses byens skafot, en o ttekan tet, muret forhøjning
med skampælen i den ene ende. Helt fra 1627 havde der været
skafot på Nytorv. Oprindelig var det a f træ og blev opstillet af
tøm rerlauget, n å r henrettelser skulle finde sted, men i Frederik
den 4.s tid opførtes det a f grundmur. Efter b randen i 1728 blev
skafottet genopført, men nedrevet i 1761, da det var forfaldent og
til »Vanzir for Torvet«, som »er et a f de reelleste Steder med stærk
Passage til og fra Slottet, foruden at det er for lidet for Valbyerne,
som paa Torvedagene holde der med deres Varer«. Kagstrygning
fandt dog sted på Nytorv helt til 1780.
Til venstre ses den ene ende a f Vajsenhuset, der lå hvor C. F.
Hansens råd- og domhus siden blev bygget. Ved siden a f ligger
kirurg Schønheyders hus, mens Vor Frue Kirkes nye, høje spir
rager op i baggrunden . Tag ry tteren ses til højre ved det grå hus’
gavlkvist. Af de store borgerhuse til højre var de to nærmest lig
gende bryggergårde.
Nytorv med rådhuset og skafottet med skampælen. T il venstre ses
en del a f Vajsenhuset og langs torvet store borgerhuse opført efter
1728. I baggrunden Vor Frue Kirke med tårn og tagrytter.
49