94 / 209
Hellig Geistes Kirke
Helligåndskirken, som kaldtes Hellig Geistes K irke helt til 1881,
udgjorde oprindelig sydfløjen i det augustinerkloster, som Christian
den 1. under sin rejse til Rom i 1474 havde fået pavens tilladelse til
at oprette. K irken eksisterede dog allerede på dette tidspunkt, idet
den omtales i 1449. K lostret blev ophævet i 1530 og om dannet til
hospital. I Christian den 4 .s tid flyttede det til Vartov ved S trand
vejen i Hellerup.
Ved Reformationen blev kirken sognekirke. I tå rne t var ophængt
et klokkespil, der spillede hver halve time. Da kirken brændte i 1728,
skal klokkespillet under b randen have spillet salmen »Vreden din
afvend, H erre Gud, a f Naade«. Efter b randen var tå rnm urene for
svage til at bære spir og klokkespil, og tå rn e t fik derfor »en liden
Koupel, eller saakaldet Italiensk H at«. Det var J . C. Krieger, der
stod for genopbygningen, og kirken indviedes i november 1732.
Den var rigt udsmykket, b l.a . med den endnu bevarede altertavle,
der blev overflyttet fra slotskapellet på Københavns Slot. M aleriet
var a f Hendrik Krock og ramm en udført a f Didrik Gercken og
Ju s t Wiedewelt. Våbenhuset, der skimtes over muren, beholdt sin
portal, som i 1620 var udført til Børsen, men ikke anvend t der. Til
venstre ses ligeledes over muren en portal, som i 1612 var bekostet
a f rådm and Thomas Lorck. Omkring kirkegården opførtes en mur,
hvor der tidligere ud mod Amagertorv havde været en række sten
boder, små butikker, mens lignende boder, kaldet Lærredsboderne,
vendte ud mod Niels Hemmingsensgade. Bag kirken havde Grif-
fenfeld 1672—74 ladet L am bert van Haven opføre et gravkapel.
Hverken Griffenfeld eller hans kone blev im idlertid begravet her,
de ligger på Vær kirkegård ved Horsens.
M uren mod Amagertorv blev nedrevet i 1855. Ved en stor istand
sættelse i 1870’erne blev Lorcks portal flyttet hen på vestgavlen, det
gamle spir, der var tegnet a f Hans van Steenwinkel den ældre, blev
rekonstrueret, og murene og boderne nedrevet. I stedet opsattes
det nuværende g itter langs kirkegårdsskellet.
Gaden til venstre er Kokkegade, som nu hedder Valkendorfs-
gade. I huset med træerne foran boede hofmaler og legatstifter Chr.
Getreuer, for hvem der er opsat en m indetavle i det m iddelalder
lige Helligåndshus, der ses over for Getreuers hus. Lor enden a f
gaden, der ligesom i dag drejede vinkelret til højre, ses bagsiden a f
ejendommene på G råbrød reto rv . Husene på hjørnet a f Amager
torv og Niels Hemmingsensgade var b land t de femten huse i
Lrimands K va rte r der ikke brændte i 1728. I hjørnehuset boede
guldsmed Jacob Borris med kone, et barn , tre svende og en pige,
men efter b randen indlogeredes ikke færre end 21 brand lid te hos
ham. Mærkeligt nok fik rådm and Andreas Andreasen i 1767 til
ladelse til at købe et stykke a f kirkegårdens grund og til der at op
føre et baghus til forhuset, der lå på det nuværende Amagertorv nr.
20’s grund. Dog m å tte han ikke udgrave nogen kælder »for ikke at
forurolige Ligene«.
Helligåndskirken og Helligåndshuset er rester a f et middelalder
ligt augustinerkloster. Kirkegården var omgivet a f en høj mur,
indtil det nuværende gitter blev sat op i 1850'erne. T il venstre ses
Valkendorfsgade med Helligåndshuset til højre bag kirken.
89