95 / 209
Amagertorv
Amagertorv fik sit nuværende navn i slutningen a f 1500-årene.
Før den tid kaldtes det Tyskman d ega de og Ø ster torv, men det
havde næsten den samme form og udstrækning som nu. Det v a r i
gammel tid byens fornemste plads, som kroningsprocessionerne
passerede på vejen fra Københavns Slot til Vor Frue K irke, og som
brugtes til dystløb og fester. Da Christian den 4. blev kronet i 1596,
kom der rød og hvid vin ud a f vandposten på torvet, og en okse
blev stegt der på spid. »Dette To rv er ellers især bckiendt a f de ad
skillige Carrousels og Ride-Spil, som vore fordums Konger ved
store Solenniteter nied fremmede Førster og H erer der haver
holdet«, skriver T hu rah .
N år man ser bort fra gadeudm und ingem e, var torvet lukket a f
huse til alle sider. Selv stykket ud for Helligåndskirken var bebygget
med stenboder, hvori der var butikker.
Det forreste hus til venstre må være huset på h jø rnet a f Niels
Hemmingsensgade. Det h a r store dragelignende vandspyere på
tagkan ten , hvor der sidder en stump tagrende, vinduernes øvre
og nedre ramm er er lige store og forneden ses et udhængsskilt for
en strømpevæver eller hosekræmmer. For at give billedet lidt liv
h a r malerne ladet et gard in blafre ud a f vinduet. Til venstre ser
man ned ad Østergade mod Kongens Nytorv. For enden a f torvet
ligger stadens gæstgivergård, »Store Lækkerbidsken«, der va r op
ført i 1582, og som sammen med bygningerne omkring Nikolaj
K irke undgik b randen i 1728. H e r indlogeredes fornemme gæster,
og endnu i 1775 var der vinstue i kælderen.
Til højre herfor ses de huse, der lå på den nuværende Højbro
Plads, som først opstod efter b randen i 1795, da hele karréen
brændte. I det gule hjørnehus er der butik med baldak in eller skur
over døren, ligesom på husene til højre i billedet. Denne husrække
blev opført efter b randen i 1728 og består a f karakteristiske ilde-
9°
brandshuse med facader uden udkragn ing , selv om enkelte a f dem
er udstafferet som om de øvre etager rager ud over de nedre. Huset
længst til højre h a r en udligger i gavltrekan ten til op- og ned-
hejsning a f varer.
På Amagertorv v a r der livlig handel. H e r havde am agerne deres
stader med alle slags fødevarer, og hosekræmmere sad langs hus
murene, hvor de havde lejet plads a f husejerne. Torvets navn hen
tyder til Amager, hvad enten det nu kommer a f at am ager
bønderne holdt til her, eller det skyldes, at pladsen v a r det første
torv, man kom til fra Amager.
1 baggrunden ses Nikolaj Kirkes spir og tagry tter. Spiret blev
bygget i 1664-69, men brændte i 1795, hvorefter kirken stod kullet,
indtil brygger Carl Jacobsen bekostede det nuværende spir, som
blev bygget 1908-10.
2 7
Amagertorv havde samme form som i dag, men fø r s t efter 1795
opstod Højbro Plads, da karréen med det gule hjørnehus brændte.
M id t fo r ses 'gæstgivergården »Store Lækkerbidsken« og N iko la j
Tårn. På huset til venstre ses vandspyere og et hosekræmmerskilt,
til højre er de glatte husfacader bemalet med ornamenter, der efter
ligner udskåret bindingsværk.