98 / 209
Assistenshuset, Snaregade 12
N å r man i gammel tid kom i pludselig pengetrang, m å tte man ty til
p rivate pengeudlånere med den fare for ågerren ter eller uventet
opsigelse a f lånet dette indebar. For at sikre folk mod misligheder
a f denne a rt udstedte Christian den 5. i 1688 et privilegium på op
rettelse a f et assistenshus.
I de første år lå Assistenshuset i Nyhavn, siden blev det flyttet til
Snaregade 12. Huset, der ses længst til venstre, var opført i 1729
for schoutbynacht, d .v .s. kon treadm iral Jo h an Anthon von Paul-
sen. Det havde en vis lighed med hofkonditor Zieglers hus i Nybro
gade, og det var da også opført a f samme arkitekt, Philip de Lange.
Huset var fem fag langt, to etager højt og havde m ansard tag med
blå tagsten. Det midterste fag træder frem foran sidefagene som en
kvaderfuget risalit, og det fremhæves yderligere a f porten med ba l
kon og vindue ovenover. V induerne er hollandske skydevinduer,
der er ind ramm et a f svungne sandstensrammer, en udsmykning
som forholdsvis sjældent forekommer, men som netop også er
b rug t på hofkonditorens hus og på Marskalsgården i Købmager-
gade, der ligeledes er opført a f de Lange.
Assistenshuset bestyredes indtil 1737 a f geheimeråd Frederik
R åben , der da afstod privilegiet til byfoged Iver Jen toft. Siden
overgik adm inistrationen til brødrene U nna, som vilkårligt satte
ren ten op og endog solgte pan terne. Foretagendet gik fallit i 1751
og Assistenshuset blev derefter henlagt under Søkvæsthuset og
fattigvæsenet, hvorved det kom til at sortere under adm iralitets
kollegiet. Først i 1904 blev Assistenshuset overført til finansmini
steriet.
T il højre ses to ildebrandshuse opført i 1730’rne, begge med den
karakteristiske gavlkvist. Femfagshuset opførtes a f kommissariats
skriver Jens R ah r, hvis enke - vel a f økonomiske grunde - lejede
»salen« ud. H e r boede efter h inanden adskillige personer a f an
seelse, og i
1743
flyttede F ran tz R au ind, næsten samtidig med at
han købte Zieglers gård lige om h jørnet i Nybrogade.
Det store ottefagshus ved siden a f blev opført mellem
1734
og
1739
a f kongelig schweizer Andr. Rasmussen.
I 1748,
da det ejedes
a f slagter Jo se f Stiibsach, flyttede en a f Holbergs venner, kapel
mester Joh . Ad. Scheibe, ind på salen. H an kom til København i
1740
efter at han i Leipzig var blevet vraget som ansøger til orga
nistembedet a f Joh . Seb. Bach, som han siden angreb i ord og toner.
I København blev han kongelig kapelmester og komponerede en
række k an ta te r til hoffets højtideligheder.
I huset helt til højre, opført i
1737,
boede
1748 -88
Bolle Willum
Luxdorph, embedsmand, litte rat, numismatiker, »en stiv Latiner,
som kunde sine Autores udenad , men ogsaa stærk i nyere Sprog ...«.
H an er især blevet kendt for sine dagbøger, som han førte omhygge
ligt dag for dag de sidste
30
år a f sit liv. I lejligheden i Snaregade
samlede han et udsøgt bibliotek på mere end
15.000
bind.
Hele husrækken nedbrændte i
1795,
men Assistenshuset var
allerede i
1757
blevet flyttet til den bygning i Nybrogade 2, hvor
det siden i to å rhund rede r havde til huse.
Assistenshuset havde til huse i bygningen til venstre, der var op
fø r t i 1729 a f Philip de Lange. Facaden er udsmykket med sand
stensornamenter, mens gadens øvrige ildebrandshuse kun har en
slutsten over porten og et klokketræk.
93