103 / 209
Holsteins Palæ, Stormgade io
Da det nye F rederiksholms-kvarter blev an lag t i 1660’erne, opdeltes
nordsiden a f Stormgade i fem store grunde. Den m idterste grund,
hvorpå der i 1680’erne var opført et hus - muligvis a f L am bert van
Haven - købtes i 1726 a f statsm inister Jo h an Georg von Holstein. I
1730 arvede hans søn, Jo h a n Ludvig von Holstein, palæet, som han
ombyggede flere gange.
M aleriet fra 1749 viser, at der til det oprindelige hus på ni fag er
føjet et dobbelt fag i hver ende. I det østlige fag er opsat en balkon,
mens der i den anden ende er bygget en port, der førte ind til
gården, hvor der var opført to sidefløje. I 1756 ombyggedes palæet
atter, denne gang a f Jakob Fortling, der forhøjede det med en
etage og flyttede porten hen i det m idterste fag. Den store fronton
blev fjernet og i stedet fik huset en høj attika med vaser, statuer og
det holsteinske våben, mens balkonen blev flyttet ind på gårdsiden
over porten.
J . G. von Holstein var indvand re t fra Mecklenburg, kom i den
danske konges tjeneste og endte som statsminister. H an sørgede for
at sønnen fik en udmærket uddannelse ved Europas bedste un iver
siteter, så han var veludrustet, da han som 22-årig tråd te i dansk
tjeneste. 11721 blev han hofmarskal og avancerede i løbet a f fjorten
år til statsminister, en stilling han bevarede til sin død i 1763. H an
blev også patron for Herlufsholm, Universitetet, Vajsenhuset og
meget andet, men alligevel fik han tid til både at studere filosofi og
læse græsk. Sammen med historikeren Hans G ram blev han af
Christian den 6. opfordret til at ordne den kongelige medaille-
samling. Dette samarbejde førte, som T h u rah siger, til at man
»begyndte at tractere adskillige andre V idenskaber saa at der paa
det sidste blev et ordentligt V idenskabers Societet deraf«. Det
kongelige Danske Videnskabernes Selskab dannedes i november
1742, og Holstein blev dets første præsident. V in teren igennem
98
samledes folk som Holberg, G ram , H ielmstjerne, Langebek og
Pon topp idan en gang om ugen til møde i den lærde Holsteins palæ.
Gennem årene samlede han sig en stor bog- og m anusk rip t
samling. Biblioteket på 20.000 bind foruden 10.000 bind d isputatser
blev solgt på auktion i begyndelsen a f det 19. århund rede. H å n d
skriftsamlingen mentes at være gået til grunde, bl. a. ved en tyv
agtig sekretærs ulovlige bortsalg og skødesløshed, men heldigvis
fand t man størstedelen i god behold på Ledreborg, som Holstein
havde ejet fra 1740. Da godset i 1926 overgik til fri ejendom, blev
samlingen skænket til Det kongelige Bibliotek. B landt klenodierne
var de originale, håndskrevne eksemplarer a f Vederloven og
Hanserecesserne fra 1361—1405.
Frederik den 6. købte palæet i 1827 for at ind rette det til bolig for
arveprins Ferd inand og Caroline, men de kom i stedet til at bo i
Bernstorffs Palæ i Bredgade. Herefter havde Det naturhistoriske
Museum lokaler i bygningerne indtil 1870, da Den almindelige
Brandforsikring for Landbygn inger købte palæet.
Den rigt udsmykkede sandstensportal er forlængst forsvundet,
men ellers er hovedbygningens ydre uændret, og indvendig er den
smukke trappe fra m idten a f det 18. å rhund rede og et stukloft
bevaret.
^ I
Holsteins Palæ eksisterer endnu, men i ombygget stand. Facadens
røde mursten var indrammet a f pilastre, der g ik f r a fundament til
hovedgesims, og en stor fronton med våbenskjolde og guirlander
strakte sig over fem fa g . T il venstre indkørslen til gårdspladsen.