107 / 209
Barchmanns Gård, Frederiksholms Kana l 22- N y Kongensgade 1
Frederiksholms-kvarteret, som strækker sig fra Stormgade til
havnen, opstod i slutningen a f 1660’erne ved opfyldning a f det
sumpede terræn, der også kaldtes Kalveboderne. Det tog lang tid,
før det nye kvarter blev bebygget. Fmdnu i 1740, da justitsråd
Jacob Barchmann a f arkitekten J . C. K rieger købte g runden på
hjørnet a f Frederiksholms K ana l og Prinsensgade, den nuværende
Ny Kongensgade, lå der kun få, m indre huse i om rådet.
Barchmann begyndte straks at bygge et hus, som stod færdigt i
1742. Samme år købte han nabog runden a f sukkerraffinadør A b ra
ham Pelt og byggede her en fløj ud mod kanalen. K o rt efter ud
videde han huset yderligere med tre fag ud mod Ny Kongensgade.
Hele byggeriet, der formodes at være Philip de Langes værk, må
have været færdigt, da Rach og Eegberg udførte maleriet i 1749.
De tre sammenbyggede huse, som er bevaret i god stand, står med
upudsede, røde mure, som på hovedfløjen mod Ny Kongensgade
er opdelt i tre dele a f sandstenspilastre fra sokkel til taggesims, mens
po rtpa rtie t er kronet a f en sandstensbalustrade. Indkørslen er i dag
flankeret a f et p a r elegante kanonløb, som må være kommet til, efter
at billedet er malet. Husene h a r et højt, sammenhængende m an
sardtag med blå sten, og på de kraftige skorstenspiber kan de op
rindelige murede o rnam en ter med affasede h jørner endnu skimtes.
Jacob Barchmann var begyndt som kopist i kammerkollegiet,
men endte som etatsråd og komm itteret i det vestindiske rente- og
kammerkollegium. F ra 1742 var han medlem a f den nyoprettede
bygningskommission sammen med bl. a. de navnkundige arkitekter
Eigtved og Thu rah . H an brug te ikke selv huset, men lejede det ud
til fremmede gesandter. Efter hans død i 1764, overgik ejendommen
til hans enke, men efter hendes død splittedes den, og skibsredere,
p rokuratorer og storkøbmænd afløste h inanden som ejere. H jø rne
huset, der ses på billedet, købtes i 1795 a f p roku rato r Carl Henrik
Wilster, et lysende jurid isk talent, der allerede som 21-årig var
blevet højesteretsadvokat. Hans skarpe hjerne kunne dog ikke siden
redde ham fra en stra f på femten års fæstningsarrest for svindlerier
og giftmord i Tyskland. Sønnen Christian Wilster, der blev født i
huset i 1797, slægtede ikke faderen på. H an h a r indskrevet sit navn
i dansk litte ratu rh istorie ved sine ypperlige oversættelser a f Iliaden
og Odysseen.
I 1811 købte den hovedrige tidligere faktor i O stindien Jacob
Brønnum Scavenius huset, fra 1832 var det i familien Treschows eje,
og i 1885 erhvervedes det a f grev Mogens K rag-Juel-V ind-Frijs,
der i 1892 også købte fløjen ud mod kanalen. E jendommen var
derefter samlet ligesom i Barchmanns tid, men deltes a tte r ved grev
Frijs’ død i 1923. Mens hjørnehuset overgik til hans svigersøn grev
Ju lius Wedell, solgtes fløjen mod kanalen til højskolemanden
Jo h a n Borup, som i 1926 åbnede sin højskole her. I 1932 overdrog
han højskolen, som stadig eksisterer, til sin m edarbejder Jens Rosen-
kjær, mens hjørnehuset fortsat er i slægten Wedells eje.
33
Barchmanns Gård sto d fa r dig i 1749. Den ragede dengang højt op
over de andre små huse i kvarteret, og der var god udsigt over til
Staldmestergården og Christiansborg Slot på den anden side a f
kanalen. Skønt Langebro ikke kunne sesfo r bygningen, har malerne
alligevel syntes, at den skulle med på maleriet.
1 0 2