111 / 209
Kancellibygningen, Slotspladsen i
Allerede på Christian den 4.s tid var den danske cen traladm in istra
tion svulmet så meget op, at der var ved at være kneben plads i
»Renteriet«, hvorfra bl. a. landets finansvæsen styredes. Det var dog
først i Frederik den 4.s tid, at det lykkedes at finde en ho ldbar
løsning på pladsproblemerne.
11714 købte kongen fire ejendomme langs den nuværende Slots
holmsgade. De gamle bygninger, derib land t rentemester Henrik
Midlers boldhus fra 1648, blev revet ned, og efter a t man havde
styrket den bløde grund ved ned ram n ing af. et kraftigt pælefunda
ment, opførtes »Den røde Bygning«, som står der endnu i vore dage.
Byggearbejdet stod på i ca. fem å r og lededes a f generalbyg
mester J . C. Ernst. Det trefløjede anlæg er bygget a f røde mursten og
udsmykket med sandsten omkring porte og vinduer. I de hvælvede
kældre var der plads til arkivsager, mens de tre etager ovenover
indeholdt mødesale, gemakker til oversekretærerne og kontorer for
skrivere og »betientere«. På hovedfacaden mod Slotsholmsgade
fremhæves det svagt fremspringende m id tparti a f porten og det
brede vindue derover, men især a f den store, halv runde fronton.
Herom siger Pon topp idan : »Denne Bygning er a f stor og meget
smuk Anseelse, hvilken ey lidet befordres ved den store halvrunde
Frontispice, skiønt den i Henseende til Overensstemmelsen med
den øvrige Bygning er geraadet vel stor, i samme Frontispice ses
høysalig Kong Friederich den Fierdes Brystbillede i hvid M arm o r
udhuggen og med en Mængde a f allehaande Æres- og Seyer-
vindings-Tegn a f Steen omringet«.
Hovedindgangen ligger ud mod slotspladsen. En udvendig, tre
sidet trappe fører op til døren, som er udsmykket med en trekan t
gavl med Frederik den 4.s skjold og to pu tti. Bygningernes ud
vendige udsmykning er udført a f billedhuggeren J . C. S turmberg.
Sammen med den italienske stukkatør Anthoni Auzoni h a r han
1 0 6
også udformet interiørernes barokke stuklofter. Flere a f lofterne er
bevaret, ligesom også loftsmalerierne malet a f H end rik Krock og
Bénoit Coffre endnu sidder, hvor de blev udført for mere end 250 år
siden.
F ra slottet førte ligesom i vore dage en løngang over til kancelliet,
så kongen kunne gå fra slottet »bedeckt og under Tag« til møderne
med ministrene. Den 15. august 1721 gik Frederik den 4. gennem
løngangen til det første møde i den nye rentekammersal i anden
etage i den nye bygning. Med »Den røde Bygning« skabte han et
adm in istrativ t cen trum , hvorfra landet for frem tiden skulle styres.
I dag h a r statsm inisteriet til huse i bygningen, der således stadig
bruges efter sit oprindelige formål.
35
Kancellibygningen i Slotsholmsgade er en a f de f å verdslige
bygninger, der stadig bruges til sit oprindelige formål. Lige f r a
den stodfæ rdig i 1721, har »Den røde Bygning« været centrumfo r
den danske stats styre. Bag muren til venstre var der kongelige
stalde og yderst ses et f a g a f den Stormske Gård.