110 / 209
Kunstkammeret, Rigsdagsgården
Det kongelige Kunstkammers bygning er opført 1665—73 a f
Albertus Mathiesen for Frederik den 3., som var en stor bog- og
kunstsamler. Bygningen havde tre etager. I stueetagen var der
kanonhal,
1
. salen indho ld t kongens bibliotek, og på
2
. sal var
kunstkammeret indrettet. To træfigurer, Pallas og Mars, skåret a f
Henrik Alversen i 1668 og opstillet på husets tagryg symboliserede
bygningens indhold.
Ledelsen a f biblioteket havde Peder Schumacher, den senere
Griffenfeld, og bøgerne var opstillet i en sal, der var 125 alen eller
næsten 80 meter lang. E t galleri båret a f
66
søjler gik hele vejen
rund t langs væggene. Denne bogsal må have virket imponerende.
I 1748 fortæller T hu rah , at der var »et skiønt og lydeligt Echo, der,
paa hvilken Ende a f Salen man staaer og raaber, trende Gange
tydelig igientager de O rd , der udraabes«. T h u rah bestilte dog
andet end at stå og råbe i kongens bibliotek. H an udny ttede i høj
grad dets skatte til sine topografiske værker, og han anslår, at der er
60-70.000 »Voluminibus a f trykte Bøger« samt »mangfoldige
gamle og rare Skrifter og Editioner«.
Ovenpå lå Kunstkamm eret. V a r biblioteket imponerende, må
Kunstkamm eret have været fantastisk. Det indeho ld t bl.a. Ole
Worms Museum, som var skænket kongen i 1655, og desuden
mange andre ting. Beskrivelsen ville fylde mange folianter, siger
T hu rah . M an tråd te først ind i
Perspectivkammeret
, som indeholdt
perspektivmalerier og en række kirker »i Perspectiv kunstig ud
førte«. H erfra kom man ind i en lang sal, hvor der hang malerier af
T izian , Guido Reni, T in to retto , Rubens, C ranach , Veronese og
mange andre. Over døren til det næste rum kunne man læse:
»Oculis non manibus«, d. v. s. »Nok se, men ikke røre«. H er var ud
stillet møn ter og medailler. Så fulgte
Naturaliekammeret
, hvor man
bl. a. kunne forlyste sig med at se på en mumie og et barn med to
hoveder, »
Artificielkammeret
«, hvor der var malerier og kunstfærdige
arbejder i elfenben og ædle metaller, og
Det indianske Kammer
, der
indeholdt genstande fra fremmede folkeslag. Til sidst kom man til
Antikvitetskammeret
, hvor de to guldhorn fra Gallehus opbevaredes,
indtil de blev stjålet og omsmeltet i 1802, og endelig
Heltekammeret
,
hvor voksfigurer a f danske og fremmede kongelige personer var
opstillet.
O ppe under taget opbevaredes modeller a f slotte og palæer,
de rib land t Tessins senere forsvundne model a f Christiansborg Slot.
Det kongelige Bibliotek bredte sig efterhånden på K unstkam
merets bekostning, og dettes mangeartede genstande spredtes til
b l.a . Den kongelige Malerisam ling og Nationalmuseet. Efter at
biblioteket i 1906 var flyttet til sin nuværende bygning, blev Kunst-
kammerbygningen i 1909 ind re tte t til Rigsarkiv. Ved ombygningen
blev en del a f søjlerne fra Frederik den 4.s bibliotekssal overført til
Nationalmuseets laugssal og foredragssal, mens de sorte og hvide
marmorfliser blev brug t til gulvet i Christiansborgs riddersal.
34
Kunstkammeret var indrettet på 2. sal i det nuværende Rigsarkiv.
I den nederste etage var der kanonhal og oven over var Det kongelige
Bibliotek. På tagryggen stod Pallas og M ars, udskåret i træ. T il
venstre ses fire f a g a f løngangen, derførte fr a slottet til kancelliet
og geheimearkivet, som var i den røde bygning til højre.
1 0 5