106 / 209
Prinsens Palæ, Frederiksholms Kanal 12
Købm anden W igand M ichelbecker byggede i 1687 en stor gård ud
mod Frederiksholms K ana l og langs Ny Vestergade, som mange
å r efter stadig kaldtes Wigandsgade. Hans svigersøn Wilhelm
Edinger arvede ejendommen, og han fik den tvivlsomme for
nøjelse at have czar Peter den Store indlogeret i 1716. Edinger fik
kun en ringe erstatning for det hærværk, som czarens hofstab øvede
mod bygninger og inventar. Frederik den 4. købte ejendommen og
opførte omkring 1720 et palæ til den daværende kronprins, den
senere Christian den 6. I 1742 var det Christian den 6., der skulle
ind rette en bolig til sin søn, Frederik den 5., og det kun godt tyve
å r gamle palæ blev nedrevet. I stedet opførte Niels Eigtved i
årene 1743—44 det nuværende palæ.
Det kongelige Palais, som det kaldtes, er vort første rokokopalæ i
fransk stil. Det ha r fire fløje og åbner sig mod kanalen med en lav
portfløj med en balustrade, hvorpå står statuer og vaser. F ra porten
kommer man ind i gården, i hvis baggrund hovedfløjen rejser sig i
tre etager. I beletagen er riddersalen og den bagved liggende
kavalérgang endnu bevaret. Mellem hovedfløjen og de to sidefløje
lå en stor have. H e r på hovedfløjens haveside h a r man anvendt de
få sandstensornamenter, der er bevaret fra Frederik den 4.s palæ.
Frederik den 5. kom ikke til at bo længe i Det kongelige Palais.
H an blev konge i 1746, og palæet overgik derefter til hans moster
Sophie Caroline, fyrstinde a f Ostfriesland, som rykkede ind med sin
hofstab, ialt 44 personer, og boede her til sin død i 1764. H un efter
fulgtes a f prins Carl a f Hessen, der var gift med Frederik den 5.s
d a tte r Louise. Det er fra denne periode, betegnelsen Prinsens
Palais stammer. Inden prins Carl flyttede ind, blev palæet i 1766-67
istandsat a f C. F. Harsdorff, som også et tiår senere stod for ind
retningen i sidefløjens stueetage a f statsminister Ove Høegh-Guld-
bergs lejlighed, som stadig eksisterer.
Efter at prins Carl havde forladt palæet, blev det b rug t som bolig
for hofembedsmænd, og kaldtes derfor ofte »Det adelige Vartov«.
En overgang havde malerne Nikolaj Abildgaard og Jens Ju e l
atelier i riddersalen, men de m å tte fortrække i 1794, da højesteret
installeredes i palæets hovedfløj efter Christiansborg Slots brand .
Højesteret havde lokaler i palæet til 1854. Det kongelige danske
Landhusholdningsselskab ha r holdt sine møder her fra 1771, og
dets mødesal bruges stadig, ligesom Videnskabernes Selskab havde
til huse i palæet i to perioder, 17 76-94 og 1854-99. Detkgl. nordiske
Oldskriftselskab h a r ho ldt sine møder her siden 1854.
I m idten a f forrige århund rede blev de forskellige samlinger, som
siden blev til Nationalmuseet, anb rag t i palæet, og ved den store
ombygning, som skete i årene 1929-38 under ledelse a f arkitekt
Mogens Clemmensen, hk bygningerne det udseende, de ha r i dag.
3 2
Prinsens Pala blev opført til Frederik den 5., mens han var kron
prins, med N iels Eigtved som arkitekt. Foran den tilbagetrukne
hovedbygning ligger en lav portfløj, der forbinder de to sidefløje.
T il venstre N y Vestergade.
I O I