102 / 209
Geheimeråd Råbens Gård, Stormgade 17-19
I slutningen a f 1660’erne blev en ny Vestervold an lag t fra Vester
port ved Vestergade ud til Kalvebod S trand. Arealet mellem volden
og Slotsholmen blev fyldt op, og København hk hermed en ny
bydel, Frederiksholm , der også kaldtes Kalveboderne. Den neder
landske fæstningsingeniør Henrik Ruse, senere adlet som Rysen-
steen, lavede en p lan for kvarterets bebyggelse. Blandt de gader,
han udstak, var også Kurfyrstegade, der dog snart hk navnet
Stormgade til m inde om svenskernes storm på København en kold
feb rua rna t 1659.
Efter at købmand Wilhelm Edinger havde solgt sin gård på
hjørnet a f Frederiksholms K anal og Ny Vestergade til Frederik
den 4., byggede Edinger en ny, stor gård i Stormgade. Hoved
højen mod gaden havde to etager og kvist og var tolv fag lang. M idt
på facaden var en port med sandstensindramning og segmentgavl.
På hver side a f porten var der et karnapag tig t vindue, hvorfra man
frit kunne se ned ad gaden.
»G aarden er a f temmelig stort Begreb, og indeholder ziirlige og
bequemme Værelser«, siger T hu rah , og efter at geheimeråd Frede
rik R åben i 1733 havde købt ejendommen blev den efterhånden til
et stort hrhø jet anlæg, som grænsede op til Prinsens Palæs store have.
Frederik R åben var søn a f hofmarskal Jo h an O tto Råben , der
foruden at være am tm and og geheimeråd også en overgang var
pan telåne r, idet han havde kongens tilladelse til at drive Assistens
huset, som på den tid var en privat virksomhed. Frederik Råben
arvede denne tilladelse fra faderen, ligesom han også avancerede
til overhofmarskal og stiftam tmand. H an var stærkt videnskabe
ligt interesseret, var en overgang præses for Collegium medicum
og blev i 1744 udnævnt til æresmedlem a f Videnskabernes Selskab.
Skilderhuset og den vagtsomme soldat viser ejerens høje placering i
samfundssystemet.
I 1763 blev huset stærkt ombygget, og i 1769 deltes ejendommen i
to. I det ene hus, nr. 17, boede G rund tv ig i 1851. Sam tidig blev
Prinsens Palæ efterhånden hjemsted for Oldnordisk Museum,
Etnograhsk Museum, M øn tkab inettet og Antiksamlingen. De
stadigt voksende samlinger fyldte snart palæet. I 1892 dannedes
Nationalmuseet ved sammenlægning a f de tidligere selvstændige
samlinger, og ved en stor udvidelse i 1938 hk museet ordnede plads
forhold. Ved det store byggeri, som arkitekten Mogens Clemmen-
sen stod for, blev hele husrækken på Stormgades sydside nedrevet.
Det eneste, der blev skånet a f Råbens Gård, var porten. Den er
bevaret i Nationalmuseets kolonnade i Stormgade.
3 0
M id t i husrækken i Stormgade, hvor Nationalmuseets kolonnade
nu er, lå geheimeråd von Råbens store gård. Den havde sandstens
portal og en firefags kvist med volutter og trekantfronton med
ejerens våbenskjold.
97