50 / 278
41
Flye! skreg de, liver, som veed et Skjul,
Hvo kan bestaae mod Danmarks Juel
I Strid!
Juel begyndte Slaget med 25 Skibe imod 37, lian endte
det med 36 mod 15, og evigt staaer lians Æreminde.
Skulde Fredsvilkaarene liave været bestemte i For
hold til de vundne Fordele, da maatte de vist nok være
bleven trykkende for Naboriget; men Christian var liøi-
modig og klog. Han liavde kun ført Krig, for at værne
om sit Land, og sine Bundsforvante, og for at blive sine
Løfter troe. Som sit Folks gode Fader, attraaede han
heller den sikkre Fred, end den glimrende. Villigen
rakte han derfor Venskabs Haand, da den bødes ham, og
gav sine Erobringer tilbage.
Altsaa Øjet bort fra disse Rædsels-S'cener! Kunde
vi end ikke nægte Helten vor Beundring, og vor Tak; vi
skue ham dog heller, naar han ved vise Love grundfæster
Staten, og hævder disses Helligdom, — naar han aabner
Kilderne for Vindskibelighed og Flid — naar han frem
elsker Videnskaberne — naar han hører de Undertryktes
Klager, og naar han (for at bruge vor femte Christians egne
Ord) vaager over, at Sandhed, Retfærdighed, og Fred maa
boe i Landet.
Med taknemmelig Ærbødighed nævne vi Christian,
som Lovgiver. Fremmede have erkiendt disse Loves Værd,
og med Ret. Naar i det sydlige Naborige hele Skokke af
sophistiske Former næsten gjøre enhver borgerlig Handling
uvis, naar Lovene tildeels ere skrevne i et fremmed Sprog,
og altsaa omtrent ligne liiine Kobbertavler i det gamle Rom,
der vare ophængte saa liøit, at ingen kunde læse dem;
naar Rettergangsordenen saaledes er lagt i Slangebugter,
og fremledet i Sneglegang, saa at Trætter kunne nedarves
fra Oldefader til Sønnesøns Søn; — naar hos et andet
Folk, der dog ideligen brammer med indbildte Fortrin, en
vitterlig Forbryder kan frifindes, blodt fordi et Navn ikke
findes rigtigen stavet; — naar atter i andre Stater Lo
vene kun gjelde mod Hyttens, ej imod Palladsets Beboere:
— da kunne Danmarks Indvaanere glæde dem ved, at
deres Lov ingen Former kjender, uden dem, hvilke den
sunde Fornuft tilsiger, og Borgersikkerheden fordrer; at
enhver Mand, der forstaaer sit Modersmaal, kan skrive et
lovgyldigt Document; at Rettergangen er kort, og uden
Omveje, at Lovene, med lige Kraft, gjelde mod den Mæg