Sporvognslinien ad Vesterbrogade („Sorte H est“), som førtes gen
nem Pilealléen til Runddelen. Adgangsprisen var stadig l(i Skil
ling (Børn 8 Sk.), og der fandtes kun én Indgang, den fra Roskilde
vejen. Om dennes Tarvelighed giver B illedet Side 126 et Begreb.
Der var hyggeligt og gemytligt i Dr. K jæ r b ø ll in g s lille Have,
som 1867 havde modtaget endnu en Udvidelse, der gengav den
den kvadratiske Form, saa-
ledes som det gamle Kort ud
viser. Det var et Stykke af
„Brune Dyrehave“s østre En
de, som lagdes til. Den var
nu om trent 3 Tdr. Land, og
dens mange, smalle og laby
rintiske Gange gav den Ind
tryk af a t være større, end
den var. E t af Glanspunk
terne var Løvehuset, en Træ
bygning, med Rovdyrbure i
Baggrunden af en A rt Ve
randa, hvis Facadevinduer to
ges af om Sommeren. K jæ r
b ø ll in g s første Løve blev en
berøm t Personlighed. Ved sin
Død blev den udstoppet og
anbragt som Reklame i et
Buntmagervindue paa Øster
gade. Den fejredes bl. a. ved
følgende V ers:
„Alle Østergades Løver det gjort ondt har,
at sin Løvegrav den fandt hos en Buntma’er.“
Den stod der næsten lige til det 20. Aarhundrede. Et andet
Glansnummer var Isbjørneburet, som var anbragt bag Svømmepar-
ken, saaledes som Kortet viser; det vendte da Forsiden mod Øst
og Bagsiden mod Parken. Men da
Overvintringshuset senere blev ned
revet, flyttedes det over, hvor det
staar endnu som et sidste historisk
Minde om Havens ældste Periode.
Af disse Bure fandtes der endnu
for en Snes Aar siden ikke saa faa.
Oprindelig havde hvert af dem sit
eget, højst simple Kloaksystem. D ette
bestod i et Afløbsror, som førte Urin
og Skyllevand ned i en aaben Be
holder bag ved, i Reglen en nedgravet
Tønde, hvorfra man øste Indholdet
op, naar en Oversvømmelse truede.
N aar dertil kommer, at der i K jæ r
bøllings Tid vistnok ikke fandtes
Vandledninger, som kunde foranledige
hyppig og forsvarlig Udskylning, saa
vil man let forstaa, at Zoologisk Have
i gamle Dage var i Miskredit for ilde
Lugt.
Havens M idtpunkt i mere end een
Henseende var „Abeburet“, som var
bygget sammen med et prim itivt
„Konditori“. Af Burets ofte skiftende
Beboere mindes endnu Veteranen
„gamle Jacob“, der tyranniserede alle
Aberne og delvis ogsaa de Besøgende.
Særlig havde Jacob Kig paa Dame-
h atte og Parasoller, og under Jubel
fra Publikum (minus Offerlammet)
masakrerede han sit Bytte og uddelte
højmodig Tøjblomster, Fjer og Baand
til sine U ndersaatter. — Hvis Jacob paa en varm Sommersøndag
sovnede ind var der altid et Par Drenge inde fra Slottet, som ved
nogle velrettede L erk latter fra deres Pusterør fik sat Humør i
ham igen, saa at han skred til nye Bedrifter.
I det hele spillede „Drengene paa S lo ttet“ en stor Rolle, maa-
ske større end heldigt var. K jæ r b ø llin g havde selv faaet Bolig
paa Slottet, hvor adskillige andre Fam ilier boede, bl. a. D igteren
Hauch. Drengene i disse Fam ilier gjorde Tjeneste som Stafetter,
og naar en og anden af de befjerede eller behaarede Fanger i
K j æ r b ø l l i n g s Have var brudt ud, og den korpulente gamle
Herre ikke selv kunde indfange Desertøren, var Drengene strax
parate.
Selv gik K jæ r b ø ll in g rundt i Haven hele Dagen og var u træ t
telig i at forklare dens Vidundere. Man vil af Texten til Kortet
se, at Dyrebestanden efterhaanden var bleven udvidet, og at der
til de indenlandske Dyr var
tøjet ikke saa faa fremmede,
bl. a. Kameler, Lamaer, Kæn
guruer og Strudse; Løven var
den sidste større Forøgelse i
Slutningen af Tredserne, og i
det om talte K atalog findes
Dyrenes Konge endnu ikke
optaget. Det vil sikkert in
teressere, som T ext til Kortet,
a t hidsæ tte K jæ r b ø ll in g s
egen populære Beskrivelse af
Havens Herligheder, som dan
ner Indledningen til selve
Fortegnelsen over Dyrene.
Til Vejledning for de Be
søgende anføres Dyrene her
først i den Rækkefølge, hvori
de er fremstillede i H av en ;
derefter følger en systematisk
Fortegnelse. — I Havens Midte
findes Conditoriet.
I Indelukket, strax ved Indgangen tilhøire : M a r a b u s t o r k e n ,
d e n g r a a T r a n e , K r o n tr a n e n , den alm indelige S to r k samt
hvide og alm indelige P a a f u g l e . Følger vi nu den samme Gang,
møde vi først, tilvenstre tæ t forbi Hønsegaarden, E m u e n . Lidt
længere tilhøire i et halvrundt Bur, hvilket forøvrigt ikke har
nogen fast Bestemmelse, findes for
T id en en J a v a - A b e . Videre tilhøire:
det store Overvintringshus, hvor under
tiden ogsaa om Sommeren findes ad
skillige Dyr interim istisk anbragte.
Nogle faa Skridt dybere nede til ven
s tr e : V ild s v in e t og P e k a r i eller
det amerikanske V ildsvin; tilbage
derfra igen kommer vi til Indgangen
til den store Park, men standse først
til venstre fra Indgangen ved lisbjør
nen, og vi følge dernæ st Parkhegnet,
for at beskue Svømmefuglene, der ere
temmelig ta lrig t repræsenterede. Naar
vi nu er kommen igjennem den anden
Laage, der afspærrer Parken ud imod
Apistemplet, forefindes strax tilvenstre
en Række Bure, hvori vi finde Je r-
v e n , L o s s e n , P u n g m a a r e n (den
saakaldte Djævel) og Ulvene.
Nu
fører Gangen os, lid t længere henne
tilhøire, til Oxegaardene med G ry n te -
o x e n og Z e b u o x e n . Ligeoverfor til
venstre: H'jortegaarden med K ro n
d y r , D a a d y r , R e n s d y r , W a p i t i
h j o r t e n og S v i n e h j o r t e , medens
bagved H jortegaarden tilhø ire: K a
m e le n har sin Plads og ved Siden
af den, G u a n a k o - L a m a e t. Lidt
længere henne, i Havens nederste
Hjørne, i de 4 jevnsides stillede Bure,
see vi først d e n b la a Ræv; dernæst
K o r s a k r æ v e i Midten: d e n s t r i
b e d e H y æ n e ; saa den a lm in d e l i ge Ræv. Ligefor disse Bure eren
Indhegning for R a a d y r. Vi følger nu P lankevæ rket til den anden
Gang til venstre, som fører os til et større Huus med en Samling
P a p e g ø je r og forskellige inden- og udenlandske Smaafugle. Derfra
tilhøire ligger en Række Bure for større Rovfugle med G jø g le r
ø rn e n fra Afrika, V a n d r e f a l k e n , I s l a n d s f a l k e n , C a r a c a r a ,
K e is e r ø r n e n og G r a a g r ib b e n . Her gjør Gangen en Bøjning
tilhøire, og ligefor tilvenstre i det lille Indelukke findes den unge
P u k k e lo x e ; ved Siden deraf Vaderparken, hvori som oftest
Fra N ordpolspanoram aet i 1898.
U dsigtstaarnet under O pførelse 1 Foraaret 1905.
1 3 0