Previous Page  134 / 287 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 134 / 287 Next Page
Page Background

Sporvognslinien ad Vesterbrogade („Sorte H est“), som førtes gen­

nem Pilealléen til Runddelen. Adgangsprisen var stadig l(i Skil­

ling (Børn 8 Sk.), og der fandtes kun én Indgang, den fra Roskilde­

vejen. Om dennes Tarvelighed giver B illedet Side 126 et Begreb.

Der var hyggeligt og gemytligt i Dr. K jæ r b ø ll in g s lille Have,

som 1867 havde modtaget endnu en Udvidelse, der gengav den

den kvadratiske Form, saa-

ledes som det gamle Kort ud­

viser. Det var et Stykke af

„Brune Dyrehave“s østre En­

de, som lagdes til. Den var

nu om trent 3 Tdr. Land, og

dens mange, smalle og laby­

rintiske Gange gav den Ind­

tryk af a t være større, end

den var. E t af Glanspunk­

terne var Løvehuset, en Træ ­

bygning, med Rovdyrbure i

Baggrunden af en A rt Ve­

randa, hvis Facadevinduer to ­

ges af om Sommeren. K jæ r ­

b ø ll in g s første Løve blev en

berøm t Personlighed. Ved sin

Død blev den udstoppet og

anbragt som Reklame i et

Buntmagervindue paa Øster­

gade. Den fejredes bl. a. ved

følgende V ers:

„Alle Østergades Løver det gjort ondt har,

at sin Løvegrav den fandt hos en Buntma’er.“

Den stod der næsten lige til det 20. Aarhundrede. Et andet

Glansnummer var Isbjørneburet, som var anbragt bag Svømmepar-

ken, saaledes som Kortet viser; det vendte da Forsiden mod Øst

og Bagsiden mod Parken. Men da

Overvintringshuset senere blev ned­

revet, flyttedes det over, hvor det

staar endnu som et sidste historisk

Minde om Havens ældste Periode.

Af disse Bure fandtes der endnu

for en Snes Aar siden ikke saa faa.

Oprindelig havde hvert af dem sit

eget, højst simple Kloaksystem. D ette

bestod i et Afløbsror, som førte Urin

og Skyllevand ned i en aaben Be­

holder bag ved, i Reglen en nedgravet

Tønde, hvorfra man øste Indholdet

op, naar en Oversvømmelse truede.

N aar dertil kommer, at der i K jæ r­

bøllings Tid vistnok ikke fandtes

Vandledninger, som kunde foranledige

hyppig og forsvarlig Udskylning, saa

vil man let forstaa, at Zoologisk Have

i gamle Dage var i Miskredit for ilde

Lugt.

Havens M idtpunkt i mere end een

Henseende var „Abeburet“, som var

bygget sammen med et prim itivt

„Konditori“. Af Burets ofte skiftende

Beboere mindes endnu Veteranen

„gamle Jacob“, der tyranniserede alle

Aberne og delvis ogsaa de Besøgende.

Særlig havde Jacob Kig paa Dame-

h atte og Parasoller, og under Jubel

fra Publikum (minus Offerlammet)

masakrerede han sit Bytte og uddelte

højmodig Tøjblomster, Fjer og Baand

til sine U ndersaatter. — Hvis Jacob paa en varm Sommersøndag

sovnede ind var der altid et Par Drenge inde fra Slottet, som ved

nogle velrettede L erk latter fra deres Pusterør fik sat Humør i

ham igen, saa at han skred til nye Bedrifter.

I det hele spillede „Drengene paa S lo ttet“ en stor Rolle, maa-

ske større end heldigt var. K jæ r b ø llin g havde selv faaet Bolig

paa Slottet, hvor adskillige andre Fam ilier boede, bl. a. D igteren

Hauch. Drengene i disse Fam ilier gjorde Tjeneste som Stafetter,

og naar en og anden af de befjerede eller behaarede Fanger i

K j æ r b ø l l i n g s Have var brudt ud, og den korpulente gamle

Herre ikke selv kunde indfange Desertøren, var Drengene strax

parate.

Selv gik K jæ r b ø ll in g rundt i Haven hele Dagen og var u træ t­

telig i at forklare dens Vidundere. Man vil af Texten til Kortet

se, at Dyrebestanden efterhaanden var bleven udvidet, og at der

til de indenlandske Dyr var

tøjet ikke saa faa fremmede,

bl. a. Kameler, Lamaer, Kæn­

guruer og Strudse; Løven var

den sidste større Forøgelse i

Slutningen af Tredserne, og i

det om talte K atalog findes

Dyrenes Konge endnu ikke

optaget. Det vil sikkert in ­

teressere, som T ext til Kortet,

a t hidsæ tte K jæ r b ø ll in g s

egen populære Beskrivelse af

Havens Herligheder, som dan­

ner Indledningen til selve

Fortegnelsen over Dyrene.

Til Vejledning for de Be­

søgende anføres Dyrene her

først i den Rækkefølge, hvori

de er fremstillede i H av en ;

derefter følger en systematisk

Fortegnelse. — I Havens Midte

findes Conditoriet.

I Indelukket, strax ved Indgangen tilhøire : M a r a b u s t o r k e n ,

d e n g r a a T r a n e , K r o n tr a n e n , den alm indelige S to r k samt

hvide og alm indelige P a a f u g l e . Følger vi nu den samme Gang,

møde vi først, tilvenstre tæ t forbi Hønsegaarden, E m u e n . Lidt

længere tilhøire i et halvrundt Bur, hvilket forøvrigt ikke har

nogen fast Bestemmelse, findes for

T id en en J a v a - A b e . Videre tilhøire:

det store Overvintringshus, hvor under­

tiden ogsaa om Sommeren findes ad­

skillige Dyr interim istisk anbragte.

Nogle faa Skridt dybere nede til ven­

s tr e : V ild s v in e t og P e k a r i eller

det amerikanske V ildsvin; tilbage

derfra igen kommer vi til Indgangen

til den store Park, men standse først

til venstre fra Indgangen ved lisbjør­

nen, og vi følge dernæ st Parkhegnet,

for at beskue Svømmefuglene, der ere

temmelig ta lrig t repræsenterede. Naar

vi nu er kommen igjennem den anden

Laage, der afspærrer Parken ud imod

Apistemplet, forefindes strax tilvenstre

en Række Bure, hvori vi finde Je r-

v e n , L o s s e n , P u n g m a a r e n (den

saakaldte Djævel) og Ulvene.

Nu

fører Gangen os, lid t længere henne

tilhøire, til Oxegaardene med G ry n te -

o x e n og Z e b u o x e n . Ligeoverfor til­

venstre: H'jortegaarden med K ro n ­

d y r , D a a d y r , R e n s d y r , W a p i t i ­

h j o r t e n og S v i n e h j o r t e , medens

bagved H jortegaarden tilhø ire: K a ­

m e le n har sin Plads og ved Siden

af den, G u a n a k o - L a m a e t. Lidt

længere henne, i Havens nederste

Hjørne, i de 4 jevnsides stillede Bure,

see vi først d e n b la a Ræv; dernæst

K o r s a k r æ v e i Midten: d e n s t r i ­

b e d e H y æ n e ; saa den a lm in d e l i ge Ræv. Ligefor disse Bure eren

Indhegning for R a a d y r. Vi følger nu P lankevæ rket til den anden

Gang til venstre, som fører os til et større Huus med en Samling

P a p e g ø je r og forskellige inden- og udenlandske Smaafugle. Derfra

tilhøire ligger en Række Bure for større Rovfugle med G jø g le r ­

ø rn e n fra Afrika, V a n d r e f a l k e n , I s l a n d s f a l k e n , C a r a c a r a ,

K e is e r ø r n e n og G r a a g r ib b e n . Her gjør Gangen en Bøjning

tilhøire, og ligefor tilvenstre i det lille Indelukke findes den unge

P u k k e lo x e ; ved Siden deraf Vaderparken, hvori som oftest

Fra N ordpolspanoram aet i 1898.

U dsigtstaarnet under O pførelse 1 Foraaret 1905.

1 3 0