130 / 287
Zoologisk Have.
(En Del af Texten og B illedstoffet stam m er fra F estskriftet i A nledning af
H avens 50 A ars Jubilæ um i 1909.)
Den 11. Oktober 1806 fødtes Kjærbølling i Dynnerit paa Als,
hvor Faderen var Skolelærer. En og tyve Aar gammel forlod
han Skaarup Seminarium med udmæ rket Eksamen.
E fter faa Aars Lærergerning gik han over til at ofre sig h elt
for sine botaniske og zoologiske Interesser, bl. a. var han i Aarene
1888—48 Tilsynshavende ved den tyske Baron Brockdorffs
D riverier paa Herregaarden Tirsbæk ved Vejle. Her
paabegyndte han sit store Billedværk „Danmarks
Fugle“. Da hans Principal under Krigen nodtes
til at forlade Landet tog K jærbølling til Køben
havn, hvor han fik en lille Lejlighed overladt
paa Amalienborg. Han levede her dels af
en kongelig Understøttelse, dels af at a f
sæ tte Fuglevæ rket, dels af at udstoppe og
præparere Naturgenstande.
Denne Virksomhed gav ham Anledning
til Brevveksling med tyske Zoologer, sæ r
lig Brehm, der da var D irektør for den
zoologiske Have i Hamborg. Han modtog
et Doktordiplom fra Jena og foretog flere
Rejser til Hamborg og til et Par andre
store tyske Byer med zoologiske Haver.
Derved fik han Lyst til at forsøge paa og-
saa at skabe en zoologisk Have i København.
En Dag fik han foræ ret en levende Ørn, o;
han opfattede dette som et Vink om at v irk e
liggøre sin Plan. — Spørgsmaalet var nu, hvilken
Plads han skulde vælge.
Hvis det havde væ ret nu, vilde han have valgt Ka
stelsterræ net, hvis det kunde faas, eller Dyrehaven. I
vore Dage gaar næsten hele Søndagsstrømmen den Vej
— b aaret af to Jernbanelinier, en Sporvognsrute,
.Kystskibene og 80,000 Cycler. Nu tager hver eneste Sommer-
- s'øndag med smukt Vejr 60,000—80,000 Mennesker i Skoven medens
Dyrehaven den Gang laa hen i utilnæ rm elig Fjernhed. Den kunde
kun naas med alm indelige Kapervogne, og en Skovtur var den
Gang en sjælden Begivenhed selv for velstillede Familier.
Som Regel
nøjedes man
med at spad
sere ud ad Ve
sterbro og Al
leen til Frede
riksberg Have
og Søndermar
ken, hvor nu
kun det Publi
kum tager ud
om Søndagen,
der
savner
Penge til en
Jernbanebil
let. — Den
Gang var Ve
sterbrogade
kun bebygget
med lave og
provinsagtige
Huse og Al
leer med Vil
laer m idt i
store Haver.
Frederiksberg havde endnu bevaret sit Landsbypræg. Dets Ind
byggerantal var kun lidt over 8000, og L a rs M a th ie s e n s Have,
Slotskroen osv. var ganske landlige Sommerbeværtninger.
I 1858 havde man rejst Frederik den sjettes Statue i Frede
riksberg Have, og det følgende Aar anlagdes det store aabne
Vandbassin med Springvandet sam t det ottekantede Vandtaarn i
Søndermarken. Slotsparken, som oprindelig var anlagt i den stive
franske Stil, var i Aarene omkring 1800 blevet omdannet i en
gelsk Stil med store Plæner og gravede Kanaler. Bag Slottet
langs Roskildevejen, laa „Prinsesse Carolines Have“ med en stor
Dam, derefter „Prinsesse W ilhelm ines Have“ ; længere mod Vest
og imod Fasanvejen laa den saakaldte „Brune Dyrehave“, af
hvilken en Del var udlejet til en G artner S a ll y , som her havde
anlagt en Planteskole for Frugttræ er. Paa dette Terræn havde
K jæ r b ø ll in g kastet sine Øjne og efter at have forvisset sig om
vedkommende Autoriteters Velvilje, indgav han den 10. Juni
1859 Ansøgning til Indenrigsm inisteriet, om a t der m aatte blive
overladt ham en passende Plads til „Begrundelse“ af en saakaldet
zoologisk Have.
Da M inisteriet derefter indhentede Forstraad
R o th e s E rklæ ring som Overdirektør for de kon
gelige Haver, anbefalede denne, at „Prinsesse
W ilhelm ines Have“ overlodes K jæ r b ø llin g
vederlagsfrit foreløbig for et Tidsrum af 10
Aar. Den 22. Juli underskreves en kgl. Reso
lution herom, og under 30. samme Maaned
udfærdigedes det m inisterielle Svar til
Kjærbølling, hvorefter denne kunde tage
Haven i Besiddelse. Den var indhegnet
for sig, og der fandtes i den en lille Pavil
lon, hvori K jæ r b ø ll in g udstillede en Del
udstoppede Fugle. Snart blev en Del af
denne omdannet til Konditori og den øv
rige til Abehus. Senere anvendtes den
udelukkende til Beværtningslokale og blev
udvidet med en Veranda. Den stod saaledes
indtil 1897, da den nye R estaurant opførtes.
Det hele Terræn var ikke en Gang 10,000
K vadratalen stort og om trent kvadratisk.
A. K jæ rbølling.
(Zoologisk H aves Stifter).
Z oologisk Haves Indgang fra R oskildevej sid st i 1860’erne.
Haven aabnes.
Sommeren var allerede langt fremskreden, og det vilde
selvfølgelig have væ ret det klogeste at benytte Resten
af Aaret sam t V interen til Forberedelser for derefter
at aabne Haven i Foraaret 1860. Men K jæ r b ø ll in g var utaal-
modig og bestandig i Pengetrang. Han haabede paa endnu i
Eftersommeren at kunne tage en god Skilling ind. August Maaned
blev benyttet til i al Hast at sammentømre nogle Bure, og
Snedkermester K ie r tm a n n og dennes Brodersøn og Lærling
E d v a r d
K.
hang flittig i
med Sav og
Hammer.
I mange Til
fælde maatte
man nøjes med
Tremmekasser
som foreløbigt
Husrum til de
Dyr,
som
K jæ rb ø llin g s
Venner
paa
hans skriftlige
Henvendelser
indsendte fra
hele Landet.
Der blev ikke
Tid eller Raad
til at indrette
noget Bassin.
Svømmefugle
ne m aatte
nøjes med
Spande og Bal
jer. Ja, Havens Sælhund m aatte ogsaa tage til Takke med et lig
nende Logi, hvilket, som man senere vil se, ned kaldte en skarp
K ritik over Havens Grundlæggers Hoved.
Ganske vist var Datidens Presse ikke nær saa udviklet som nu,
men K jæ r b ø ll in g forstod a t benytte den. Den 15. September
1859 læser man saaledes i „Flyveposten“ : Ornithologen Dr. phil.
K jæ r b ø llin g har bekendtgjort følgende: „Den mig ved kgl. Re
solution af 22 Juli d. A. overladte saakaldte „Prinsesse W ilhel
mines Have“ ved Frederiksberg Slot er nu ind rettet til at kunne
modtage en større Del indenlandske P attedy r og Fuglearter. Jeg