128 / 287
ri k sb e r g S lo t“ vi skylder saa mange af de Oplysninger, vi her
bringer, gør med R ette Indvending imod de Udsagn, som man ofte
hører, at Frederik den 4de s e lv har bygget Slottet, og at det skal
være opført med Slottet i F r a s c a t i som Forbillede. Man bliver
ikke A rkitekt af at gøre Lystrejser til Italien, og i Frascati har
der, saavidt vides, aldrig 'existeret noget „Slot“, Men paa det
Højdedrag, der rager op over Byen, ikke langt fra de ærværdige
Ruiner af det gamle T u s c u lu m , ligger en Række prægtige V il
laer med skyggefulde og vidtstrakte Haver, med Fontæner og
B illedstøtter og dejlige Udsigter, og Enhver som har set enkelte
af disse herlige Villaer, f. Ex. V illa A ld o b r a n d i n i eller Villa
L u d o v is i , vil føle sig mæ rkeligt slaaet af den Lighed, de har
med vort kære Frederiksberg Slot, ogsaa i dets nuværende Skik
kelse. Bygningsstilen er den samme, den høje Beliggenhed med de
vide Udsyn er den samme, de lange Alléer er de samme, ogsaa
Volde og Grave, med Havnen og Sundet, og ud over det flade
Amagerland og Saltholmen saas S v e n s k e k y s te n .
Der manglede kun Stedet én væsenlig T ing: Træer! Men paa
denne Mangel kunde der raades Bod i Aarenes Løb. —
Allerede i B e g y n d e ls e n af 1699, altsaa før Christian den 5te
endnu var død, tog Kronprins F rederik fat paa at virkeliggøre
sin Plan om at bygge sit Sommerslot paa Valby Bakke. Men
det var dog først efter Christian den 5tes Bortgang, a t der kom
F art i Arbejdet.
Som ovenfor antydet har det kun væ ret en allerunderdanigst
Kompliment til Majestæten, naar man har tillag t Frederik den 4de
Æ ren af a t være sit Slots B y g m e s te r . Men sandt er det, at han
ikke blot ofte har grebet ind, før det stod fæ rdigt, og a t han;
e fterat det var opført, har anordnet Omdannelser og Ændringer.
Afgjort er det, a t Bygmesteren E r n s t B r a n d e n b u r g har ud-
;
_______
T ot. „Før og N u1' 1920,
F red erik sb erg H aves U dgang m od Frederiksberg R unddel.
I F orgrunden F red erik d. Y I’s B roncestatue.
de Marmortrapper og Kaskader, der i gamle Dage fandtes ved
Frederiksberg Slot, er de samme, — kort og godt, der er ikke
mindste Tvivl om, at de ovennævnte V illaer paa Frascatis Højder
har væ ret i Frederik den 4des Tanker, da han agtede a t bygge
sin nye Sommerresidens.
At han valgte Valby Bakke a t bygge paa laa sikkert udeluk
kende i, a t Stedet var saa højtbeliggende, en Plads, der ved sit
store Udsyn egnede sig godt for et Kongeslot, der skulde be
herske Omgivelserne. Noget Tillokkende har Stedet ikke ellers i
sig selv havt. Det var nøgent, ubevoxet, og naar T h u r a h kalder
Bakken „en fornøyelig Høy“, kalder en sam tidig Poet, B e n d ix
D i d r i k s ø n , den „ e e t u b e h ø v le t S te d , N a tu r e n s v a n s k a b t
F o s t e r “, hvilket klinger højst uæ rbødigt om en kongelig Slots
grund.
Men Udsigt var der, saa det kunde forslaa. Man saa herfra ud
over endeløse Marker og Engdrag, over U t t e r s l e v Mose til
B rø n s h ø js og G e n to f te s K irketaarne, og Øjet fulgte den bug
tede Landevej ad R o s k il d e til mod Vest. Mod Syd laa Kalve
bodernes Strandkant, og i det Fjerne skimtedes K ø g e B u g t, og
mod Øst laa den gode Stad K ø b e n h a v n for Ens Fod med dens
kastet de første P rojekter til Frederiksberg Slot i dets ældste
Skikkelse. Dengang fandtes jo hverken de to store Endefløje eller
de lavere Sidebygninger, der nu udgaar fra Hovedbygningens
Sider og om slutter Slotsgaarden. Det oprindelige Slot var kun af
beskedne Dimensioner, ja, mindre end mangen Adelsmands Gaard.
Vi faar et godt Begreb derom ved af høre en Forfatter, der saa
det i 1702, skrive om Slottet: „Det har in tet ualm indeligt af en
kongelig Residens at være, men det vilde være smukt for P riv at
folk, og ulykkeligvis vil det kun kunne bebos i Sommerens skøn
neste Dage“. Det varede da heller ikke længe, før man tog fat
paany og byggede lige saa meget til, som det der allerede var
opført, og da viste det sig klart, at hverken Kongens eller Ernst
Brandenburgs arkitektoniske Dygtighed slog til, og man m aatte
da søge Hjælp hos virkelig skolelærde A rkitekter, som PI a te n ,
H a u s s e r og E r n s t , og først da fremstod Slottet i den Skikkelse,
det har bevaret ned til vore Dage. Men heraf ses det altsaa, at
man ikke kan paapege nogen enkelt Ophavsmand til det ende
lige Bygningsværk. K o n g F r e d e r i k , E r n s t B ra n d e n b u r g ,
P l a t e n , E r n s t og H a u s s e r maa i Fællesskab dele Æren. —
(F ortsæ ttes efter A fsnittet om Zoologisk Have).
1 2 4